Dansk kringle med vanillecreme

(20-22 stk.)

Ingredienser
400 g hvedemel
1 tsk. stødt kardemomme
1 spsk. Dr. Oetker Ægte Bourbon vanillesukker
125 g blødt smør
1 dl mælk
25 g gær
2 æg str. M/L

Fyld & pynt
1 brev Dr. Oetker Bourbon vanille kagecreme
½ l sødmælk
50 g rosiner
1 bæger (100 g) Dr. Oetker Sukat
Æg til pensling
1 pose (50 g) Dr. Oetker Mandelflager
2-3 spsk. perlesukker


Tilberedning:
Bland mel, kardemomme og vanillesukker i en skål og smuldr smør i blandingen. Lun mælken i en gryde og rør gæren i. Pisk æggene sammen og bland dem i gærblandingen, der røres i smør- og melblandingen. Ælt dejen let sammen med lidt mel og lad den hæve lunt i 45 minutter.

Fyld: Til fyldet hældes mælken i en skål og kagecremepulver drysses i. Pisk kagecremen 1-2 minutter til den er jævn og stil den i køleskabet i 20 minutter.

Tril dejen til lang pølse, og rul den flad, så den er ½ cm tyk.

Omrør kort vanillecremen med en ske, fordel den ned i midten af dejen og drys med rosiner og sukat.

Fold siderne ind over fyldet, pensl med æg og drys med mandelflager og perlesukker.

Læg kringlen på en bageplade med bagepapir og lad den efterhæve lunt i 30 minutter.

Bag kringlen midt i ovnen 25-30 min. ved 200º C (180° C varmluft).

Lad kringlen afkøle på en bagerist og server den lun.


Symbolforklaring

Sværhedsgrad:

Nem
For let øvede
Avanceret