(40 - 50 stk.)
Ingredienser
Basisdej
250 g smør
350 g hvedemel
1 spsk. Dr. Oetker Ægte Bourbon vanillesukker
200 g sukker
1 æg str. M/L
Mandel-kanel småkager
1 portion basisdej
1 pose (50 g) Dr. Oetker Hakkede mandler
¼ dl perlesukker
1 tsk. stødt kanel
Småkager med korender
1 portion basisdej
1 pose (75 g) Dr. Oetker Korender
½ bakke (50 g) Dr. Oetker Appelsinskal eller Sukat
Spiral småkager
1 portion basisdej
2 spsk. kakao
Tilberedning:
Basisdej;Sigt melet i en skål og smuldr smør heri. Tilsæt vanillesukker og sukker og saml dejen med æg.
Mandel-kanel småkager;Dejen deles i to og trilles til ruller (5 cm i diameter). Læg de to dejruller i køleskabet i 30 minutter. De må ikke blive for kolde, da mandelblandingen så ikke kan hænge fast. Bland mandler, perlesukker og kanel og tril de afkølede dejruller godt i blandingen. Læg rullerne i køleskabet i mindst 2 timer, til de er helt hårde.
Småkager med korender;Bland dejen med korender og appelsinskal, del den i to og tril to ruller (5 cm i diameter). Læg rullerne i køleskabet i mindst 2 timer, til de er helt hårde.
Spiral småkager; Del dejen i to og ælt den ene halvdel med kakao. Form de to dele dej til firkanter og pak dem ind i bagepapir. Læg de to dejfirkanter i køleskabet i 30 minutter til de er faste. De må ikke blive for kolde og hårde, da de så ikke kan rulles ud. Læg den mørke dej oven på den lyse, og rul dejen ud til en stor firkant på 20 x 30 cm. Rul dejen sammen til en roulade (5 cm i diameter). Læg rullen tilbage i køleskabet i mindst 2 timer, til den er helt hård. Skær rullerne i 5 mm tykke skiver og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag småkagerne i 8 - 10 minutter ved 200º C ved traditionel varme.
Læg kagerne til afkøling på en bagerist og opbevar dem i en kagedåse. Dejen kan også fryses og bages senere. På den måde er det altid nemt at lave nybagte småkager.
TIP
Opbevar altid småkager i en lufttæt kagedåse med tætsluttende låg. Læg evt.et stykke bagepapir mellem kagedåsen og låget, så det slutter helt tæt. Alle småkager bør opbevares køligt og tørt, men ikke i køleskabet da de så vil absorbere fugt.
Tre slags småkager af én dej
Symbolforklaring
Sværhedsgrad:
|
|
Nem |
|
|
For let øvede |
|
|
Avanceret |

