Marie iskiks

(24 stk)
Alle børn elsker denne kiks, som er den perfekte blanding af is, mariekiks og krymmel.
Det er nemt for mindre børn at holde isen, og der er masser af muligheder for at variere valget af is.
Iskiksene skal nedfryses, efter de er lavet, og kan derfor laves i god tid inden servering.

Ingredienser
1-1½ liter vanilleis
48 Mariekiks (eller en anden kiks efter eget valg)
Dr. Oetker Blandet iskrymmel
Dr. Oetker Choko iskrymmel

Tilberedning
Tag isen ud af fryseren, og lad den blive tilpas blød.
Pas på den ikke bliver for blød, da den så kan være svær at styre.
Hæld hver slags iskrymmel på en tallerken.
Læg en stor spiseskefuld is på halvdelen af kiksene.
Læg en kiks ovenpå og tryk let sammen.
Glat kanterne med en kniv og rul kanten af kiksen i tallerknen
med iskrymmel.
Frys kiksene igen, til de er hårde – så er de klar til servering.


Symbolforklaring

Sværhedsgrad:

Nem
For let øvede
Avanceret