Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Den store julekrydderiguide

"Det dufter af jul" - vi kender det alle sammen, når visse dufte rammer næsen, ledes tankerne straks over på jul. Julekrydderier hører julen til, helt på niveau med juletræet, lysene og den ekstra cm eller to i livvidden, som vi hvert år spiser os til. Det kan derfor ikke komme som nogen overraskelse, at honningkagekrydderierne er blandt de mest populære julekrydderier, da de indeholder alle de velkendte dufte og smage, vi forbinder med julen.

Types

Ingefær

Den friske ingefærrod er efterhånden ved at være velkendt i Danmark takket være de trendy ingefærshot og diverse juicer.
Men faktisk har vi i Danmark spist ingefær i tørret, pulverform igennem generationer, når de bruges i bagværk til de klassiske brunkager, som ikke må mangle i julen.

Også de søde, kandiserede ingefær er populære i julen og kan bruges i alt fra kager til småkager og konfekt. Kom ingefæren i dejen eller brug den som pynt på kagen. Den kan endda spises som slik.

Kanel

Kanel er måske én af de mest ikoniske julesmage, vi kender i Danmark. Den hører ganske enkelt julen til, og det opfattes nærmest som blasfemi ikke at toppe sin risengrød med kanelsukker og en smørklat. Også de populære jødekager, må ikke undvære et godt drys kanelsukker. Derfor har vi gjort det nemt for danskerne med færdig kanelsukker på dåse. Velbekomme.

Den klassiske kanelstang er tørret og rullet bark fra Ceylon træet, mens stødt kanel typisk er lavet af Cassia eller Padang kanel.

Nelliker

De tørrede skud fra nelliketræet er med deres højintense smag er helt unik.

Honningkager og gløgg ville ikke være det samme uden nelliken.

Men pas på med doseringen, brug dem sparsomt, da de essentielle olier hurtigt kan komme til at overdøve alle andre smage.

Kardemomme

Kardemomme er en elsket klassiker, der hele året rundt bages i boller og snurrer til de flestes store velbehag. Selve kardemommefrøet er lavet af de umodne, grønne frø men er nok bedst kendt i Danmark som det stødte, lysebrune pulver. Smagen er intens og let genkendelig med dens krydrede smag, der går hånd i hånd med sødligt bagværk og varme drikke. Kardemomme er nemlig særlig lækker i en krydret julepunch, men en kop varm kakao med et lille nip kardemomme kan også vække juleglæden hos selv den værste julegrinch.   

Muskatnød

Muskat er en frugt, der vokser på muskattræet i langt mere tropiske egne end vores nordiske himmelstrøg. Muskatnøden, som vi kender den, er faktisk slet ikke en nød, men et frø fra muskatfrugten. Særligt populær er den for dens varme, søde smag, der er velegnet til bagværk såvel som i det salte køkken.

Allehånde

De tørrede, umodne bær fra allehåndetræet er stærkt krydrede og en uundværlig smagsgiver, når der skal bages honningkager, hvad enten det er den klassiske slags med smørcreme i midten, eller dejen der skal rulles ud og udstikkes til nuttede honningkagemænd- og koner.

Vanilje

Vaniljestænger hører sig om noget julens bagværk til, og er i det hele taget et favoritkrydderi i de danske hjem. Ofte bruges kun de udskrabede korn fra stangen, men der er også masser af smag i selve stangen. Den kan fx puttes i sukkeret, så du kan lave dit eget vaniljesukker.

Vanilje fås dog i mange udgaver, fx har vanilla paste og vanilje ekstrakt vundet indpas de seneste år, da det giver samme god smag og udseende i dit bagværk, men til en lavere pris. Et yderligere plus er, at vanilje på dåse eller tube er utrolig nem at dosere og drøj i brug.

Stjerneanis

De smukke, tørrede frugter pynter ikke kun smukt I adventskransen, men har også en skøn smag med lakridsnoter, der minder meget om smagen fra anis.

Krydrede julelækkerier

Honningkager, gingerbread, pepparkaka, Lebkuchen

Kært barn har mange navne. På dansk ”honningkage”, i de engelsktalende lande ”gingerbread”, ”pepparkaka” på svensk og ”lebkuchen” i Tyskland. Kagen er populær verden over i let varierende udgaver. Kanel, nelliker, allehånde og ingefær er de typiske krydderier i en honningkageblanding, derudover kan man tilføje koriander, kardemomme og muskatnød i den ration man nu synes smager bedst.  

Engelsk julekage

Den engelske julekage der også kaldes ”plum pudding” er en tung sag, bundet op af gamle engelske traditioner. Kagen består af tørre-de frugter, nødder, krydderier, æg, brød og flomme og overhældes med cognac, når den er vendt ud af formen. Ifølge gammel overtro gemmes en sølvmønt i kagen og den som finder mønten vil så blive gift det efterfølgende år.

Ginger snaps

Eller engelske ingefærkager er en lille småkage med stor smag. Ingefær får følgeskab af kanel og muskatnød i en sprød småkage med et lækkert ”snap”.

Hvordan bliver krydderierne til?

Infusion

Infusion af smag sker når man lader krydderierne trække i en væske, og derefter fjerner dem igen, når de har afgivet al deres gode smag. Man kan med fordel benytte en tom tepose eller lille sigte til formålet, hvori man placerer krydderierne og lader dem trække eller opvarme.

Bagning

Stødte krydderier bages nemt med i dejen, hvor de tilføres sammen med de øvrige tørre ingredienser. Hele krydderier kan også bruges som pynt på din bagning. Stjerneanis, kanelstænger og rosiner kan give kagen et festligt udseende.

Stødt

Mange krydderier som f.eks. allehånde frigiver først deres smag, når de kværnes eller stødes, dette gøres nemt i en morter.

Konservering

Krydderier en skøn tilføjelse til syltning og henkogninger af frugter og bær. Skrab fx vaniljekornene ud af stangen og kom dem ved dine syltede blommer sammen med den tomme stang. Tilsæt også gerne en stang kanel og et par nelliker.

Gløgg, varm cider eller andre varme drikkevarer med julekrydderier og alkohol

Gløgg

Den varme, krydrede drik er helt perfekt til at varme hænderne på, når man er ude i vinterkulden for at finde sig det helt rigtige juletræ, når man går en tur i byens hyggelige julemarkeder eller blot når man en kold aften trænger til jul på glas. Gløgg dufter nemlig af jul, den er sædvanligvis lavet med nelliker, allehånde, stjerneanis, kanel, korianderfrø, anis og frisk appelsin. Så bliver det ikke meget mere julet.

Med en base på rødvin, tilsat rosiner der har trukket i mærk rom, giver den varme drik hurtigt kulør i kinderne. I gløggen må heller ikke mangle de smuttede mandelsplitter, som giver et dejligt bid, når man med en ske spiser fyldet.

Er man mere til en alkoholfri version, eller skal gløggen serveres for børn, er her en skøn opskrift

Varm æblecider

Varm æblecider har det hele. I fald når det drejer sig om julekrydderier. Kanel, muskatnød, nelliker og vanilje i harmoni med appelsin og ahornsirup. Til drikken kan både bruges æblevin eller æblejuice afhængigt af om du ønsker alkohol i drikken eller ej. Uanset hvad vil den komme til at smage dejligt af jul.

Varme juledrikke

Krydderierne her er gode til både gløgg, varm æblecider eller sågar i frugtte, med deres karakteristiske smag og fantastiske aroma.

2 kanelstænger

1 spsk. nelliker

3-4 hele stjerneanis

Skal fra appelsin og citron