Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Koldskål med kammerjunkere

Koldskål med kammerjunkere er en af danskernes foretrukne forårs- og sommerspiser. Med Dr. Oetker Kammerjunker-Mix kan du nu på en nem måde bage dine egne, hjemmelavede kammerjunkere til ren nydelse i sommervarmen med en god portion koldskål til. 

Men hvad er egentlig historien bag vores tradition om koldskål og kammerjunkere? Og hvordan er kammerjunkerne overhovedet opstået? Her på siden vil vi prøve at dykke ned i kammerjunkernes historie, som starter ved det danske hof i begyndelsen af 1900-tallet. 
 

Kammerjunker - en titel ved hoffet

Indtil 1947 var Kammerjunker en titel ved hoffet. Kammerjunkertitlen var en af de laveste rangklasser. En kammerjunker lå under kammerherren og varetog typisk opgaver som servicering og opvartning af de adelige. 

Hverken kammerjunker-titlen ved hoffet eller det lille bagværk nød nogen større anseelse. Kammerjunken blev som bagværk ikke anset for noget særligt. Den kunne både anses for en tvebak og en småkage, men man mente ikke den var nogle af betegnelserne værdig. Den skulle ikke være mere end dens navn levede op til. Man formoder, at dens placering nederst i bagværkets hierarki er grunden til at den fik navnet kammerjunker.

Hvorfor er der en over- og en underkammerjunker?

Tvebakken er kammerjunkerens nærmeste slægtning, fordi de begge bliver bagt, skåret over på midten og bagt igen. Ved hoffet fandtes der både den almindelige kammerjunker og en overkammerjunker, hvilket jo passer fint med bagværket, som man i dag også skærer over i to dele. 

Historien bag koldskål med kammerjunkere

Koldskål var oprindeligt en kold drik, som blev brugt som en forfriskning eller et mellemmåltid. Den bestod oprindeligt af øl, som blev krydret med sukker, citron og kanel og tyknet med revet brød eller rugtvebakker.

Man skal helt op i det 20. århundrede for at finde en opskrift på kærnemælkskoldskål, som vi kender den i dag. 

Men selv i de tidlige udgaver af koldskål blev der serveret forskelligt bagværk til. Så kammerjunkere og koldskål hænger tæt sammen.