Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Flamingokage

Elsker du også flamingoer? Denne flamingokage er en lækker sommerkage med marengs, krymmel og den flotteste lyserøde flamingo.

8 - 10 portioner

avanceret 180 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Flamingokage

Redskaber:

springform; ø 16 cm
spartel

Fondant:

2 spsk. vand
1 spsk. Dr. Oetker Naturlig Vaniljeekstrakt
150 g mini skumfiduser_delete
300 g flormelis
Dr. Oetker Concentrated Red Colour

Flamingoens detaljer:

flormelis til at forme fondanten
50 g sort fondant

Marengstoppe:

3 stk. æggehvider str. M/L
225 g sukker
Dr. Oetker Concentrated Yellow Colour

Kagebunde:

2 stk. æg str. M/L
0,5 dl sukker
0,5 dl muscovadosirup
1,5 dl rapsfrøolie
1 tsk. Dr. Oetker Vanilla Paste
2 bananer , modne
3 dl hvedemel
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. Dr. Oetker Natron
0,25 tsk. salt
1 dl ananas fra dåse hakket meget fint
1 dl kokosflager
smør eller olie til springformene

Smør- og ostecreme:

200 g smør
3 dl flormelis
1 tsk. Dr. Oetker Vanilla Paste
300 g flødeost
Dr. Oetker Concentrated Blue Colour

Pynt:

50 g hvid chokolade
0,25 dl piskefløde
Dr. Oetker Princess Lillifee-krymmel
Dr. Oetker Super Hero
marengskys

Tilberedning

Tilberedning

1

Forberedelse til Flamingokagen

Den pink flamingo ovenpå flamingokagen skal laves 1-2 dage i forvejen. Den er lavet af både købe og hjemmelavet fondant samt ståltråd. Du finder opskriften på hjemmelavet fondant herunder.

2

Fondant

Hæld vand, vaniljeekstrakt og mini skumfiduser i en skål der er egnet til mikroovn. Rør rundt og smelt det i mikroovnen i 1-3 min. Rør i massen ca. hvert halve minut. Der må ikke være nogen klumper tilbage, når den flydende masse af skumfiduser tages ud af mikroovnen.

Sigt 300 g flormelis i den flydende masse. Ælt massen i ca. 5 min. til den har samlet sig. Fondanten skal være smidig og tyggegummiagtig i konsistensen.

Farv 250 g fondant med Concentrated Red Colour. Start med et par dråber og arbejd dig derefter frem til den rigtige lyserøde farve. Ælt grundigt farven ind i skumfidusmassen. Kom hver portion fondant i hver sin frysepose. Læg dem i køleskabet mindst 1 time.

3

Flamingo

Tag fondanten ud af køleskabet. Hvis massen er for klistret tilføjes mere flormelis. Form en flamingokrop af den lyserøde fondant. Sæt en ståltråd gennem dens lange nakke for at få den til at holde. Brug en lille kniv for at skabe fjereffekten. Form to bladformede vinger og skær små hakker ind i hver side. Form herefter et næb og to øjne af hhv. sort og hvid fondant. Saml flamingoen og læg den i en frysepose. Lad den tørre i køkkenskabet.

4

Forberedelse - Marengstoppe

Flamingokagen pyntes med små toppe af marengs. Du kan selvfølgelig altid købe dig til færdige marengs, men de smager nu bedre når du selv har lavet dem. Så lav en omgang lækre marengstoppe dagen i forvejen og gem dem i en lufttætbeholder. I denne opskrift får du ca. 60-70 marengstoppe.

Tofarvede marengstoppe

Tænd ovnen på 100 °C varmluft.

Pisk æggehviderne luftige og stive, så man kan vende bunden i vejret på skålen uden at æggehviderne falder ud. Drys sukkeret i lidt ad gangen mens der piskes. Pisk til marengsen er sej. Vend derefter Concentrated Yellow Colour i halvdelen af marengsen med en dejskraber, indtil farven på marengsen er som ønsket.

Kom først den hvide marengs i sprøjteposen med rundtylle, tryk den flad og åbn posen igen. Fyld den farvede marengs i posen og sprøjt tofarvede toppe ud. Diameteren på de små kys skal være ca. 3 cm.

Bag dem i ca. 45 min. Sluk derefter ovnen og lad marengsene stå på eftervarme til ovnen er kold. Afkøl marengsene på en bagerist og opbevar dem i en lufttæt beholder.

5

Kagebunde

Tænd ovnen på 175 °C varmluft.

Mos bananerne og læg dem til side. Bland æg, sukker, sirup, olie og Vanilla Paste sammen i en skål. Hæld bananmos i blandingen. I en anden skål blandes mel, kanel, natron og salt sammen. Hæld melblandingen over i ægge- og sukkermassen, og tilsæt ananas og kokosflager. Rør det grundigt sammen.

Beklæd bundene på to springforme med bagepapir. Smør kanten hele vejen rundt med smør eller olie. Fordel dejen i de to springforme.

Bag kagerne i ca. 25 min. til de er let gyldne. Stik evt. en gaffel i kagerne. Når dejen ikke længere hænger fast på gaflen, er de færdigbagt. Lad dem afkøle på en bagerist og del herefter begge bunde i to.

6

Smør- og ostecreme

Pisk smør hvidt og luftigt. Tilsæt flormelis og Vanilla Paste. Pisk det godt sammen. Vend flødeosten i smøret.

7

Samling

Placer en lagkagebund på en tallerken eller et rundt fad. Fordel et tyndt lag smør- og ostecreme. Placer den næste lagkagebund oven på. Gentag denne proces med de sidste to bunde. Den resterende creme bruges til at beklæde kagen med.

Hæld Concentrated Blue Colour i resten af smør- og ostecremen. Start med et par dråber og arbejd dig derefter frem til den rigtige turkise farve. Hæld en lille smule af ostecremen i en sprøjtepose med lille stjernetyl. Det skal senere bruges til at pynte kagen med.

Fordel omhyggeligt halvdelen af den resterende smør- og ostecreme på hele kagens overflade. Brug en kagespartel. Sæt kagen i køleskabet ca. 15 minutter. Fordel herefter den anden halvdel af smør- og ostecreme oven på det første lag og glat det ud med kagespartlen.

8

Pynt

Bland Princess Lillifee-krymmel og Super Hero sammen i en skål. Undlad stjerner og hjerter. Beklæd det nederste af kagens kant med krymmel. Sæt kagen tilbage i køleskabet.

Smelt hvid chokolade og piskefløde sammen i en lille gryde. Chokoladen må ikke blive brandvarm. Fordel den flydende chokolade oven på kagen og lad den dryppe ned langs kanten. Sæt den hjemmelavede flamingo fast i kanten. Pynt med ekstra krymmel og små toppe af den turkise ostecreme.

Fordel marengstoppene på kagen. Lav flamingo ben og fødder ved at køre resten af den sorte fondant gennem en hvidløgspresser.

Dr. Oetker tilbagekalder Chocolate Silver Pearls med udeklareret indhold af mælkeprotein

Der er desværre fundet indhold af mælkeprotein i dekorationsproduktet, hvilket ikke fremgår af etiketten. Det kan således fremkalde en allergisk reaktion hos forbrugere, der lider af mælkeallergi. Alle andre kan trygt spise sølvperlerne.

Sølvperlerne er blevet solgt siden primo 2018 i Meny, Spar, Kvickly, SuperBrugsen, DagligBrugsen, Liva, Løvbjerg og enkelte små supermarkedskæder samt Dr. Oetker Kagerullen i Tivoli og online på Bagetid.dk, Abashop.dk.

EAN kode 701073061060

Alle batchkoder og holdbarhedsdatoer er desværre forkert mærket.

 

Hvis man har mælkeallergi kan man returnere produktet ved at kontakte os på følgende telefon og email.