Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Livs friske julesmåkager

Småkagen er lagt sammen med en hvid chokolade ganache og har en frisk smag af lime.

40 - 50 stk.

for let øvede 60 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Livs friske julesmåkager

Redskaber:

kagerulle
bølget udstikker; ø 4 cm
bølget udstikker; ø 2 cm

Vaniljesmåkagedej:

200 g blødt smør
175 g sukker
2 tsk. Taylor & Colledge Vanilla Paste
1 pose Dr. Oetker Hakkede Mandler , (50 g)
300 g hvedemel
1 æg , sammenpisket

Hvid chokoladeganache med lime:

1 blad Dr. Oetker Husblas
1 dl piskefløde
200 g hakket, hvid chokolade
1 usprøjtet lime , skallen, fint revet

Pynt:

Dr. Oetker Økologisk Leafy Pear krymmel

Tilberedning

Tilberedning

1

Vaniljesmåkagedej

Rør smør, sukker og vaniljepasta sammen. Kom herefter hakkede mandler samt hvedemel i smørmassen og rør dejen sammen. Tilsæt det sammenpiskede æg lidt ad gangen indtil dejen er samlet. Kom kun så meget æg i, som skal til for at dejen hænger sammen. Dejen må ikke være for våd. Kom dejen på køl i ca. 1 time. 

Imens dejen er på køl laves chokolade ganachen. 

2

Hvid chokoladeganache med lime

Kom husblasen i blød i koldt vand. Varm fløden op til kogepunktet og smelt husblas heri. Hæld den varme fløde over den hakkede hvide chokolade og rør det sammen indtil chokoladen er helt smeltet. Rør limeskal i og lad massen køle til stuetemperatur. Dette kan gøres hurtigt ved at komme ganachen i køleskabet i ca. 30 min. Ganachen må dog ikke blive alt for kold, da den så er svær at smøre ud. 

Imens ganachen køler bages vaniljesmåkagerne. 

3

Afbagning

Tænd ovnen på 200 ⁰C varmluft.

Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse på 2-3 mm. Lad dejen ligge på det ene stykke bagepapir. Udstik runde cirkler med den største udstikker (ø 4 cm). Udstik bundende med 1 cm. mellemrum mellem hver bund og fjern den overskydende dej. I halvdelen af småkagerne udstikkes der et hul i midten med den mindste udstikker (ø 2 cm), så der dannes en krans. Dejen fra hullet fjernes. Flyt ikke småkagerne, men bag dem på bagepapiret, hvorpå de er udstukket. Gentag processen indtil al dejen er brugt.

Bag bundende i 5-8 min. midt i ovnen, indtil de er let gyldne. Lad dem herefter køle af på bagepladen. 

4

Pynt

Saml småkagerne ved at tage en småkage uden hul og smøre ganache på. Kom mest i midten af kagen, da det er det, man vil kunne se, når kagerne samles. Kom herefter en småkage med hul ovenpå og pres dem forsigtigt sammen. Drys lidt Leafy Pear krymmel i hullet af småkagen, hvor ganachen er synlig. Gentag  for alle småkagerne. 

Tip

Småkagerne kan opbevares i en lufttæt beholder i op til en uge. 

Næringsindhold til opskriften Livs friske julesmåkager

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 461kJ
110kcal
1918kJ
458kcal
Fedt 6.50g 27.07g
Kulhydrat 11.52g 48.01g
Protein 1.34g 5.58g