Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Svampet gulerodskage med mascarponemousse | Kreahjørnet

Denne luksus gulerodskage er svampet og lækker, med pynt af store chokoladeperler og en let mousse lavet med mascarponeost støbt i forskellige former.

8 - 10 portioner

for let øvede 45 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Svampet gulerodskage med mascarponemousse | Kreahjørnet

Redskaber:

håndmixer
sprøjtepose
silikoneform, halvkugleformet
springform; ø 20 cm

Mascarponemousse:

1 blad Dr. Oetker Husblas
250 g mascarpone
3 spsk. flormelis
2 tsk. Taylor & Colledge Vanilla Paste
2,5 dl fløde

Gulerodskage:

2 æg str. M/L
125 g brun farin
50 g sukker
1,5 dl olie
2 tsk. Taylor & Colledge Vanilla Paste
125 g hvedemel
2 tsk. Dr. Oetker Kagekrydderi
0,5 tsk. Dr. Oetker Natron
1 tsk. Dr. Oetker Bagepulver
175 g revet gulerod
25 g pekannødder , hakket

Pynt:

Dr. Oetker Golden and Shiny Pearls

Tilberedning

Tilberedning

1

Mascarponemousse

Læg husblassen i blød i koldt vand.


Kom mascarpone i en skål, tilsæt flormelis og rør det hele grundigt sammen. Tilsæt vaniljepasta og rør massen sammen.

Lun 0,5 dl fløde let, knug husblassen for vand og opløs den i den lune fløde. Rør rundt indtil husblassen er helt opløst. Rør blandingen i mascarponemassen. 

Hæld de resterende 2 dl fløde op i en skål og pisk det til en let flødeskum. Vend det forsigtigt i mascarponemassen. Kom moussen i en sprøjtepose, hvori der klippes et lille hul og fyld moussen i silikoneformene. Skrab overfladen med en spartel så den er glat. Stil moussen i fryseren indtil den er helt frossen, da den så er nemmest at få ud af formen.

2

Gulerodskage

Tænd ovnen på 180 °C varmluft.


Pisk æg, brun farin, sukker og olie sammen i en skål. Tilsæt vaniljepasta. 


I en anden skål blandes mel, kagekrydderi, natron og bagepulver. Melblandingen sigtes derefter i æggemassen. Tilsæt de revne gulerødder og rør det hele godt sammen. Hæld dejen i en smurt springform (ø 20 cm) gerne beklædt med bagepapir. Drys dejen med hakkede pekannødder. Bag kagen midt i ovnen i ca. 45 minutter eller indtil en tandstik kommer ren ud, hvis den stikkes i midten af kagen. Lad kagen køle af i formen.

3

Pynt

Tag mascarponemousse-bomberne ud af fryseren. Pynt den afkølede gulerodskage med moussebomberne og Golden and Shiny Pearls. Lad moussen tø op på kagen inden servering. 

Tip

Mascarponemoussen kan laves i forskellige former og størrelser. 

Næringsindhold til opskriften Svampet gulerodskage med mascarponemousse | Kreahjørnet

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 2349kJ
561kcal
1516kJ
362kcal
Fedt 39.72g 25.63g
Kulhydrat 42.49g 27.42g
Protein 7.60g 4.90g