
Søstjerner - småkager med farvet sukker | Kreahjørnet
Se produkter
Pisk smør, sukker, vaniljesukker og salt lyst. Pisk ægget i. Tilsæt hvedemel og bagepulver, og rør dejen sammen. Form dejen til en kugle og tryk den flad. Pak dejen ind i husholdningsfilm og sæt den på køl et par timer, og gerne natten over.
Tænd ovnen på 175 °C traditionel varme.
Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud på et meldrysset bord til en tykkelse på 3-4 mm. Udstik småkagerne og form stjernespidserne, til småkagerne ligner søstjerner. Se hvordan i videoen. Læg kagerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag småkagerne i midten af ovnen i 9-11 minutter til de er let gyldne. Afkøl kagerne på en bagerist.
Rør 100 g af sukkeret med 1 tsk. blå konditorfarve og spred det ud på et stykke bagepapir. Rør de resterende 100 g sukker med 1 tsk. grøn konditorfarve og spred det ud på et stykke bagepapir. Lad sukkeret tørre natten over. Når sukkeret er tørt, knuses det let med bagsiden af en ske.
Rør 200 g flormelis med blå konditorfarve og æggehvide til en lind, lidt tynd konsistens. Rør de resterende 200 g flormelis med grøn konditorfarve og æggehvide til en ligeledes lind konsistens.
Dyp nogle af småkagerne i den blå glasur og nogle i den grønne. Alternativt kan glasuren kommes på med en ske eller sprøjtes på med en sprøjtepose.
Kom Sugar Eyes på den stadig våde glasur. Dyp derefter kagerne i det farvede sukker. Lad kagerne tørre før de kommes i en kagedåse til opbevaring.
Relaterede opskrifter

Påskesmåkager med lime af Liv Martine

Klassiske vanilje flødeboller

Hjemmelavet juleskum

Romkage

Sjove østers | Kreahjørnet

Blæksprutte popcakes | Kreahjørnet

Støbte flødeboller med kaffeskum

Tre slags småkager af én dej
