Cookies på Dr. Oetkers website

Vores hjemmeside bruger cookies til forskellige formål, især for at forbedre funktionalitet og analysere brugsadfærd. Navigering på dette websted eller klik på OK-knappen betragtes som samtykke til brugen af ​​cookies. Mere information om disse cookies og deres sletning findes i meddelelsen om databeskyttelse og under Indstillinger.

Nødvendige Cookies
Disse Cookies er nødvendige, så de grundlæggende funktioner i oetker.dk kan bruges.
Nødvendige Cookies og ydeevne
Performance-Cookies hjælper også med at analysere brugen af ​​oetker.dk, så vi kontinuerligt kan måle og forbedre kvaliteten.
Nødvendige, performance og marketing & tredjeparts Cookies
Disse marketing- og tredjepartscookies hjælper os også med at vise personlig indhold fra oetker.dk på andre platforme.
Cookies på Dr. Oetkers website

Vores hjemmeside bruger cookies til forskellige formål, især for at forbedre funktionalitet og analysere brugsadfærd. Navigering på dette websted eller klik på OK-knappen betragtes som samtykke til brugen af ​​cookies. Mere information om disse cookies og deres sletning findes i meddelelsen om databeskyttelse og under Indstillinger.

Nødvendige Cookies
Disse Cookies er nødvendige, så de grundlæggende funktioner i oetker.dk kan bruges.
Nødvendige Cookies og ydeevne
Performance-Cookies hjælper også med at analysere brugen af ​​oetker.dk, så vi kontinuerligt kan måle og forbedre kvaliteten.
Nødvendige, performance og marketing & tredjeparts Cookies
Disse marketing- og tredjepartscookies hjælper os også med at vise personlig indhold fra oetker.dk på andre platforme.

#BørneBageSkole Skoleskema

Hos Dr. Oetker arbejder vi under Corona virus hjemmefra og skal samtidig også sikre, at vores skolebørn får den undervisning, som de går glip af i en tid, hvor skolerne er lukket.

Vi ved, at vi er mange rundt i hjemmene i samme situation, så vi har besluttet os for at starte en #Børnebageskole, hvor der er BAGNING på skemaet.

Alle hverdage vil vi dele stories på vores Kagerullen kanaler både på Facebook og Instagram med dagens bagværk, bagt hjemme i vores produktchef Nicoles køkken sammen med hendes datter Leonora på 8 år. Det er bagning i børnehøjde, hvor vi også lærer, hvorfor man bruger bestemte ingredienser, hvordan man bedst skiller et æg uden at få skal i dejen og mange andre tips.  

Se med hver dag – og del billeder af jeres bagning på hashtagget #børnebageskole, så vil vi regramme nogle af dem.

Vi bager simple opskrifter med de mest gængse ingredienser, så I alle har mulighed for at være med uden lange indkøbsture. 

Her er lektionsplanen for de gennemførte og kommende udsendelser. Udsendelserne gemmes som fastgjorte opslag på Instagram efter udsendelsen, og kan ses i 24 timer på Facebook.

Vi glæder os til at bage med dig!

Tirsdag d. 17/3

Cookies

Vi bager cookies med lige præcis det fyld vi gerne vil have i. Nicole og Leonora har ladet sig inspirere af vores opskrift på Pumpkin Spice Cookies og så omskrevet den lidt undervejs.

Onsdag d. 18/3

VANILJE- CUPCAKES

I dag bager vi nemme cupcakes med vaniljesmag og frosting. I dagens udsendelse tipper vi til forskellige frostings og toppings til dine cupcakes og vi viser, hvordan du kan pynte dem fint.

Torsdag d. 19/3

GIFTKAGE

En af børnenes absolut favorit bradepandekager er den klassiske giftkage, hos Dr. Oetker kalder vi den for banditkage. Du kan sagtens bruge andre konditorfarver eller concentrated colours til at sætte kulør på din kage. Den klassiske giftkage smager af mazarinkage. Vi bruger derfor både mandler og mandelaroma i den, men du kan også sagtens smage kagen til med fx frisk citron.

Fredag d. 20/3

CHOKOLADE- KAGE

De fleste børn elsker en god chokoladekage og hos Dr. Oetker har vi en lækker en af slagsen som alle elsker. Der er kaffe i kagen, men det skal man ikke være bange for, den smager slet ikke af kaffe, men det handler faktisk om kemi, og det lærer vi om i denne dags lektion.

Mandag d. 23/3

ROMKUGLER

Hvis I har kagerester tilbage fra sidste uge, så er det nu de skal omsættes til lækre romkugler.

Vi følger ikke nedenstående opskrift slavisk, men vi bruger den til inspiration. Hvis du ikke har krymmel på lager så kan du lave det selv med konditorfarver og kokosmel.

Tirsdag d. 24/3

SJOV MED FARVER

I dagens lektion skal vi lege med konditorfarver og lave flotte krakkelerede dinosaueræg  og smukke malede æg. Farvede æg er perfekte til at sætte fest og kulør på frokostbordet. 

Onsdag d. 25/3

SPANSKRØR

I gamle dage måtte lærerne slå uartige børn med en pind der blev kaldt et "spanskrør". Spanskrør er også det danske navn for den spanske friturestegte kage der hedder "Churros" i Spanien.

Torsdag d. 26/3

MARENGS-SLIKKEPINDE

Vi laver kreative maregnsslikkepinde, bagt på papsugerør. Vi bruger produktet Base for Perfect Meringues som gør det endnu nemmere for børn at lave marengs. Men vi viser også hvordan man laver marengs fra bunden.

Fredag d. 27/3

PANDEKAGEDAG

I dag hygger vi med at lave pandekager, helt uden at få klumper i dejen og vi lærer hvordan vi steger dem flotte på panden. Vi serverer pandekagerne med hjemmelavet marmelade som vi laver af frosne bær, sukker og Dr. Oetker Geleringsmiddel til marmelade

Mandag d. 30/3

HINDBÆR-SNITTER

I dag laver vi hjemmelavede hindbærsnitter med Berry Fantasy glasur og pynter dem som påskeæg med Writing Icing Decor

Tirsdag d. 31/3 

LAGKAGE MED PYNT

I dag skal vi lære at lave en lagkage fra bunden. Vi fylder den med lækker creme og pynter den flot med kagemousse og glasur og masser af pynt. 

Opskriften her bruger vi som inspiration.

Onsdag d. 1/4

Påskekyllinger

Nu det snart er påske så laver vi fine påskekyllinger inspireret af de klassiske kajkager. Kagerne er lavet på en bund af lagkage og fyldt med lækker citroncreme.

Indkøbsliste til Påskekyllinger

Der findes ikke en opskrift på disse kager endnu, men vi laver den undervejs i timen. 

Dette skal du bruge:

Lagkagebunde (færdigbagte) - find evt. opskrift her

Dr. Oetker Juicy Lemon Icing & Frosting

Blødt saltet smør + naturel flødeost

Evt. Citrusmarmelade - find evt. opskrift her 

Marcipan til overtræk

Dr. Oetker Concentrated Colour Yellow & Orange

Dr. Oetker Sugar Eyes

Torsdag d. 2/4

KARAMEL-POPCORN & NEM IS

Vidste du at man kan lave sige egne karameliserede popcorn? Den magiske ingrediens hedder bagepulver. 

Vi tager udgangspunkt i opskriften her, og serverer dem sammen is som vi laver selv.

Fredag d. 3/4

PÅSKE DESSERTKAGE

Vi afslutter ugens undervisning med at lave en lækker påskedessert inden vi går på en velfortjent påskeferie. Vi laver en lækker brownie som bund på kagen og topper den med Dr. Oetker Citronfromage og pynter den flot imens vi bruger vores fantasi.

Indkøbsseddel

Alt hvad du skal bruge

Hvis dit barn skal deltage i vores børnebageskole, men samtidigt gerne vil følge rådene om at minimere indkøbsturerne, så har vi samlet en indkøbsseddel med ting du bør sørge for at have i køkkenet:

Basisingredienser: Smør, Olie, Mel, Æg, Sukker, Mælk, Surmælksprodukt (fx kærnemælk/ymer/creme fraiche), Bagepulver, Vaniljesukker, Natron, Kakaopulver, Citroner, Fint Salt.

Det du skal bruge for at gøre det ekstra lækkert: Chokolade, Hakkede Mandler, Romaroma (evt. rom), Mandelaroma, Konditorfarver, Krymmel, Friske Bær, Frosne bær og Geleringsmiddel til Marmelade (evt. færdig marmelade), Chocolate Cake Mousse (evt. fløde), Kokosmel, Kanelsukker (evt. ren kanel), Dr. Oetker Citronfromage, Dr. Oetker Ice Cream Ideas, Popcorn til microovn, Marcipan.

Hvis dit barn kun deltager i en enkelt lektion, så tjek under de enkelte opskrifter for at se hvad og hvor meget der skal købes ind.