Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Cakepops med appelsin

Hjemmebag der vækker glæde.

40 - 45 stk.

for let øvede 100 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Cakepops med appelsin

Springform; ø 22 cm:

Kagedej:

3 æg str. M/L
250 g sukker
3 spsk. Dr. Oetker Appelsinskal
150 g smør
3 tsk. Dr. Oetker Vaniljesukker med bourbon vanilje
200 g hvedemel
4 spsk. kakao
1 tsk. Dr. Oetker Bagepulver
1 dl mælk

Smørcreme:

40 g blødt smør i tern
2 spsk. mælk
100 g flormelis
4 spsk. kakao
2 tsk. Dr. Oetker Vaniljesukker med bourbon vanilje

Overtræk og pynt:

400 g mørk chokolade
Dr. Oetker Rainbow Mix
træspyd
En kop eller vase med sukker til at sætte de færdige cakepops i

Tilberedning

Tilberedning

1

Tænd ovnen på 160 °C traditionel varme.

2

Kagedej

Pisk æg og sukker skummende hvidt. Hak appelsinskal fint i en multihakker og rør det i æggemassen sammen med smør og vaniljesukker. Sigt mel, kakao og bagepulver i blandingen og rør det i sammen med mælken. Fordel dejen i en springform (ø 22 cm) beklædt med bagepapir.

Bag kagen nederst i en forvarmet ovn i 50-55 minutter. Kagen må ikke få en hård skorpe. Læg evt. et stykke stanniol over efter 30 minutter i ovnen. Afkøl kagen på en bagerist.

3

Smørcreme

Pisk smør, mælk, flormelis, kakao og vaniljesukker sammen til en cremet masse.

Den afkølede kage smuldres og blandes med smørcremen. Rør til konsistensen er som en romkugledej. Tril kugler i størrelsen ø 3-4 cm og læg dem på en tallerken.

Smelt lidt af chokoladen over vandbad og dyp den ene ende af træspydene heri, inden de stikkes ned i kuglerne. Sæt cakepops i køleskabet i 30 minutter.

4

Overtræk og pynt

Smelt resten af chokoladen. Overtræk de afkølede cakepops, pynt med konfetti inden chokoladen størkner og sæt dem ned i sukkeret.

Tips og tricks

Dejen tåler frysning. Smag evt. til med rom- eller mandelaroma, eller erstat mælken i smørcremen med hindbærmarmelade.

Næringsindhold til opskriften Cakepops med appelsin

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 636kJ
152kcal
1717kJ
410kcal
Fedt 8.00g 21.62g
Kulhydrat 17.57g 47.49g
Protein 2.33g 6.29g