Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Medaljer med citron-passionscreme

Hjemmebag, der vækker glæde hos store og små.

22 stk.

for let øvede 100 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Medaljer med citron-passionscreme

Kokosmørdej:

125 g blødt smør
75 g flormelis
250 g hvedemel
50 g kokosmel
2 æggeblommer str. M/L
evt. 1-2 spsk koldt vand

Fyld:

4 passionsfrugter
0,5 dl vand
50 g sukker
4 æggeblommer str. M/L
4 dl piskefløde
1 tsk. Dr. Oetker Naturlig Citronekstrakt

Glasur og pynt:

100 g flormelis
2 spsk. kogende vand
1 tsk. Dr. Oetker Gul Konditorfarve
0,5 tsk. Dr. Oetker Naturlig Citronekstrakt

Tilberedning

Tilberedning

1

Kokosmørdej

Pisk smør og flormelis cremet og lyst. Tilsæt sigtet hvedemel, kokosmel og æggeblommer og ælt kortvarigt, til dejen er ensartet. Hvis dejen er for tør tilsættes koldt vand. Pak dejen ind i plastfilm og læg den i køleskabet i mindst 30 min.

Tænd ovnen på 180 ˚C traditionel varme.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til en tykkelse på ca. 4 mm. Udstik 44 bunde (ø 4 cm), og læg dem på bageplader beklædt med bagepapir.

Bag bundende midt i ovnen i 10-12 min, til de er gyldenbrune. Afkøl bundene på en bagerist.

2

Fyld

Fjern saft og frugtkød fra passionsfrugterne med en ske og tryk det igennem en sigte, så kernerne sorteres fra. Bland passionsmassen med vand og sukker og kog blandingen op. Lad det simre, indtil sukkeret er helt opløst. Kom æggeblommerne i en gryde. Hæld den varme passionsblanding over æggeblommerne i en tynd stråle og varm blandingen op ved svag varme under omrøring, til cremen tykner let. Det tager ca. 10 min. Hæld cremen i en skål og sæt den i køleskabet i mindst 2 timer til den har sat sig og er helt afkølet.

Pisk fløden til flødeskum og vend den med passionscreme og citronekstrakt. Tilsæt evt. mere citronekstrakt, hvis citronsmagen ønskes mere intens. Fyld cremen i en sprøjtepose med en stjernetylle og sprøjt cremen på halvdelen af bundene.

3

Glasur og pynt

Rør en glasur af flormelis, vand, gul konditorfarve og citronekstrakt. Fordel glasuren på den anden halvdel af bundene og pynt med krymmel hvis ønsket, inden glasuren størkner. Saml medaljerne og sæt dem køligt indtil servering.

Medaljerne kan sagtens stå køligt et par timer, før de skal serveres, men står de for længe, vil bundende miste sprødhed og bid.

Tip

I stedet for 12, små medaljer kan man med en større udstiksform (ø 8 cm) lave 12 bunde og samle dem til 6 medaljer.

Næringsindhold til opskriften Medaljer med citron-passionscreme

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 946kJ
226kcal
1633kJ
390kcal
Fedt 15.38g 26.51g
Kulhydrat 19.76g 34.07g
Protein 2.57g 4.43g