Cookies på Dr. Oetkers website

Vores hjemmeside bruger cookies til forskellige formål, især for at forbedre funktionalitet og analysere brugsadfærd. Navigering på dette websted eller klik på OK-knappen betragtes som samtykke til brugen af ​​cookies. Mere information om disse cookies og deres sletning findes i meddelelsen om databeskyttelse og under Indstillinger.

Nødvendige Cookies
Disse Cookies er nødvendige, så de grundlæggende funktioner i oetker.dk kan bruges.
Nødvendige Cookies og ydeevne
Performance-Cookies hjælper også med at analysere brugen af ​​oetker.dk, så vi kontinuerligt kan måle og forbedre kvaliteten.
Nødvendige, performance og marketing & tredjeparts Cookies
Disse marketing- og tredjepartscookies hjælper os også med at vise personlig indhold fra oetker.dk på andre platforme.
Cookies på Dr. Oetkers website

Vores hjemmeside bruger cookies til forskellige formål, især for at forbedre funktionalitet og analysere brugsadfærd. Navigering på dette websted eller klik på OK-knappen betragtes som samtykke til brugen af ​​cookies. Mere information om disse cookies og deres sletning findes i meddelelsen om databeskyttelse og under Indstillinger.

Nødvendige Cookies
Disse Cookies er nødvendige, så de grundlæggende funktioner i oetker.dk kan bruges.
Nødvendige Cookies og ydeevne
Performance-Cookies hjælper også med at analysere brugen af ​​oetker.dk, så vi kontinuerligt kan måle og forbedre kvaliteten.
Nødvendige, performance og marketing & tredjeparts Cookies
Disse marketing- og tredjepartscookies hjælper os også med at vise personlig indhold fra oetker.dk på andre platforme.

Økologisk lagkage med konditorcreme

(0)
0 0 5
Bedøm opskriften Tak for din bedømmelse
    (Ikke min smag)
    (Okay)
    (God)
    (Super)
    (Fantastisk)

Den lækreste lagkage lavet med Dr. Oetkers brede sortiment af økologiske kageingredienser. Skøn smag af klassisk konditorcreme samt solbær og brombær.

6 - 8 portioner

for let øvede 60 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Økologisk lagkage med konditorcreme

Redskaber:

håndmixer
springform; ø 17 cm
Dr. Oetker engangssprøjteposer
Dr. Oetker stjernetyl ø 8 mm

Lagkagebunde:

4 æg str. M/L
150 g sukker
2 tsk. Dr. Oetker Økologisk Vaniljesukker
150 g vand
150 g hvedemel
½ tsk. Dr. Oetker Økologisk Bagepulver

Konditorcreme:

1 brev Dr. Oetker Økologisk Kagecreme
5 dl letmælk
2 ½ dl piskefløde

Samling og pynt:

200 g solbærsyltetøj
2 ½ dl piskefløde
Dr. Oetker Økologisk Bloomy Blackcurrant krymmel
friske solbær
friske brombær

Tilberedning

Tilberedning

Tænd ovnen på 200 °C traditionel varme.

1

Lagkagebunde

Pisk æg, sukker og vaniljesukker skummende og luftigt med en håndmixer i 4-5 minutter. Tilsæt vand og pisk det godt sammen. Sigt hvedemel og bagepulver i æggemassen og vend dejen sammen. Kom dejen i fire smurte springforme (ø 17 cm), gerne med bagepapir i bunden, og bag bundene i 8-10 minutter nederst i ovnen. Eller bag bundene en ad gangen og vask formen imellem hver gang. 



Mærk efter med et træspyd om kagen er færdigbagt. Der må ikke sidde dej på spyddet, når det trækkes ud. Hvis kagen får for meget farve i ovnen, kan den dækkes med et stykke stanniol mens den bager færdig. 

2

Konditorcreme

Rør et brev økologisk vanilje kagecreme sammen med 1 dl mælk. Varm resten af mælken i en kasserolle. Når mælken koger tilsættes det oprørte vaniljecremepulver under omrøring. Kog cremen under omrøring i 1 minut og stil den derefter på køl i 3-4 timer før brug. Cremen kan med fordel forberedes dagen før. 


Pisk fløden til skum. Pisk den kolde creme igennem for at fjerne klumper. Vend fløden i cremen. 

3

Samling af kagen og pynt

Saml kagen i ringen fra springformen eller i en kagering. Kom den første lagkagebund i bunden af formen og spred et tyndt lag solbærmarmelade rundt i yderkanten af lagkagebunden. Fyld herefter et lag konditorcremen over hele bunden. Kom en bund mere på og gentag. Top med den sidste bund. Sæt kagen på køl til den har sat sig.


Befri kagen fra formen.


Pisk fløden til flødeskum. Spred halvdelen af flødeskummen i et tyndt lag ud over kagens top og sider.



Kom det resterende flødeskum i en sprøjtepose med en stjernetyl og dekorer kagen med flødeskums rosetter. Drys rosetterne med Bloomey Blackcurrant krymmel og pynt med friske solbær og brombær.

Tips

Hvis du ikke har en ø 17 cm form kan du også bage bunden i en ø 22 cm springform. Der vil dog kun være dej nok til tre lagkagebunde. Bag lagkagedejen samlet i springformen i 20-25 minutter og udskær den i tre bunde når kagen er afkølet.


Find alle vores bedste tips og opskrifter på lagkager på vores temaside.

Næringsindhold til opskriften Økologisk lagkage med konditorcreme

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 2520 kJ
602 kcal
1126 kJ
269 kcal
Fedt 31.67 g 14.14 g
Kulhydrat 67.49 g 30.13 g
Protein 8.69 g 3.88 g