til opskriften Snefnug & iskrystaller | Kreahjørnet
125 g | blødt smør |
175 g | sukker |
1 stk. | æg str. M/L |
1 tsk. | Dr. Oetker Naturlig Vaniljeekstrakt |
1 knsp. | salt |
0,25 tsk. | Dr. Oetker Bagepulver |
275 g | hvedemel |
1 bæger | pasteuriserede æggehvider str. M/L |
1 tsk. | citronsaft |
150 g | flormelis |
1 tsk. | Dr. Oetker Blå Konditorfarve |
Dr. Oetker Sweethart | |
Dr. Oetker Chocolate Silver Pearls | |
Dr. Oetker Super Hero |
Pisk smør og sukker hvidt og pisk ægget i. Smag æggemassen til med vaniljeekstrakt og salt. Tilsæt bagepulver og hvedemel og rør dejen sammen. Form dejen til en kugle og tryk den flad. Pak dejen ind i husholdningsfilm og sæt den på køl et par timer (gerne natten over).
Tænd ovnen på 175° C traditionel varme.
Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud på et meldrysset bord til en tykkelse på 3-4 mm. Udstik småkagerne og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag småkagerne i midten af ovnen i 9-11 min til de er let gyldne. Afkøl kagerne helt på en bagerist.
Pisk æggehvide, flormelis og citronsaft med en håndpisker først 1 minut ved lav hastighed og dernæst 10 minutter ved høj hastighed. Del glasuren i to skåle. Farv den ene portion lys tyrkis med den blå farve. Fyld de to farvede glasurer i hver sin sprøjtepose og klip et hul i spidsen på et par mm.
Når man dekorerer snefnug skal man lave symmetriske figurer. Start for eksempel med at tegne en lige streg fra den ene spids til den anden på småkagen, gentag to gange så der dannes et kryds hen over midten. Lav symetriske v'er på hver spids og pynt med lidt prikker. Afslut med at dekorere småkagen med krymmel i midten.
Hvis du mangler en udstikker kan du bruge et rundt glas og i stedet tegne snefnug og iskrystaller på runde småkager. Sprøjteposer kan erstattes af frostposer.
Per Portion / Styk | Per 100 g / ml | |
---|---|---|
Energi |
741kJ 177kcal |
1645kJ 393kcal |
Fedt | 5.19g | 11.54g |
Kulhydrat | 30.37g | 67.50g |
Protein | 1.80g | 4.01g |