Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
Den hakkede chokolade kommes i en kasserolle sammen med ½ dl af fløden og havsalt. Smelt det forsigtigt over lav varme under omrøring, indtil chokoladen netop er smeltet. Hvis du har Ztove så sæt temperaturen på 50 ºC, så ved du at blandingen ikke er for varm når husblassen tilsættes.
Tag gryden af varmen - hvis blandingen er blevet meget varm, så lad den køle lidt af inden der fortsættes. Knug husblassen fri for vand og tilsæt den sammen med karamelaroma til den lune chokoladeblanding. Rør til husblassen er smeltet. Stil til side.
Pisk æggehviden luftig og stiv.
Pisk den resterende piskefløde (3 dl) til en let og luftig flødeskum.
Pisk æggeblommer og sukker til en tyk og luftig æggesnaps. Rør chokoladeblandingen i æggesnapsen lidt ad gangen.
Tag et par skefulde af flødeskummet og vend det i chokoladeblandingen. Vend derefter resten af flødeskummet i. Vend tilslut den piskede æggehvide i moussen, indtil moussen er ensartet.
Kom lidt Toffee Dessertsauce i bunden af 6 serverings glas. Fordel moussen i glassene - det gøres nemmest med en sprøjtepose eller frysepose. Stil moussen på køl i mindst 2 timer inden serveríng. Moussen kan med fordel laves dagen før.
Pisk fløden til flødeskum og kom den i en sprøjtepose med stjernetyl (ø 8 mm). Sprøjt små toppe af flødeskum på hver portion. Pynt med Toffee Dessertsauce og mandelflager.
Hvis du hellere vil lave en helt klassisk chokolademousse, så erstat karamelekstrakten med Vanilla Paste eller Vanilje Twister og undlad karamelsaucen i bunden af glassene.
Denne opskrift på Chokolademousse med karamel er tilberedt med Ztove, som laver temperaturstyrrede gryder og pander, hvor du indstiller gryden til den korrekte temperatur.
Relaterede opskrifter
Desserter
Desserter