Æblegele

(0)
4 1 5
Bedøm opskriften Tak for din bedømmelse
    (Ikke min smag)
    (Okay)
    (God)
    (Super)
    (Fantastisk)

Hjemmelavet gelé smager bare bedst. Her er en opskrift på æblegelé, så hvis du har mange æbler i haven er det bare med at komme igang!

1400 - 1600 ml

for let øvede 90 Minutter 90061 icon veganpng Vegansk without_eggs Uden æg iconlaktosefrei26x26png Laktosefri iconglutenfrei26x26png Glutenfri

Gelé er nok ikke så populært som marmelade og syltetøj, men det er synd for det smager dejligt. Hvis du har så mange æbler i haven, at du ikke kan nå at få dem spist, så er denne opskrift helt perfekt. Gem æblegeléen og brug den hele vinteren til at sætte lidt ekstra smag på din mad. Den er god at bruge som en ekstra sødme i sovs, men er også lækker til ost eller bare på et stykke brød.

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Æblegele

Æblegelé:

2 ½ kg æbler
6 dl vand
1 kg sukker
1 brev Dr. Oetker Geleringspulver til gelé
2 spsk. sukker

Tilberedning

Tilberedning

1

Æblesaft til gelé

Mængden af saft kan variere fra æble til æble, den angivne mængde af geleringspulver til gelé, svarer til 1 liter æblesaft.

Skyl æblerne, skær dem i mindre stykker (inkl. æbleskræl og kernehus) og kom dem i en gryde med vand. Bring æblerne i kog. Skru ned til middel varme og lad det simre i 30 minutter. Lad låget blive på gryden og undlad at røre i mosen mens den simrer.

Hæld mosen i en saftpose, eller en si, betrukket med et tyndt viskestykke. Sæt mosen til afdrypning natten over. Sørg for at få presset så meget af saften ud af mosen som muligt.

2

Æblegelé

Bland Geleringspulver til gelé med 2 spsk. af sukkeret. Mål 1 liter æblesaft af og hæld det i en gryde. Tilsæt geleringssukkeret til den kolde saft. Kog saften op under omrøring. Tilsæt resten af sukkeret imens der fortsat røres og lad saften simre i 10-15 minutter. Skum urenheder fra undervejs.

Lav geleringstesten som beskrevet i afsnittet herunder, hvis geléen ikke løber sammen når der trækkes en finger igennem den på den kolde tallerken, så er den klar til at komme på glas. 

Hæld geléen i små rengjorte, skoldede glas. Anvend helst små glas, da gelé i store glas kan have svært ved at stivne. Kom skoldede låg på imens geléen stadig er varm, dette øger holdbarheden på geléen, men det kan dog skabe lidt kondens i låget. Hvis dette skal undgås så vent med at komme låg på. Læg i stedet et rent viskestykke hen over glassene og lad geléen stå til den er helt kold. Når geléen er helt kold kommes skoldede låg på. Ved brug af denne metode undgås kondensvand, men holdbarheden kan være lidt kortere, da geléen er udsat for mikroorganismer fra luften. Opbevar geléen i køleskabet.

Geleringstest

Geleringstesten bruges til at teste om geléen vil sætte sig, når den er kølet hel ned.
Start med at komme en tallerken i fryseren, så den er helt kold, til når du skal lave geleringstesten.


Tag en skefuld af den varme gelé og kom den på den kolde tallerken fra fryseren, hvis den stivner så man kan trække en finger igennem og den ikke flyder helt sammen igen, så er geléen som den skal være. 


Er geléen for tynd, skal den koges op med ekstra geleringspulver, blandet med sukker, for at få den ønskede konsistens, eller du kan prøve at tilsætte lidt citronsyre, da dette også kan hjælpe med at få geléen til at sætte sig, det vil dog gøre geléen mere syrlig.

Lidt om gelé

Bær og frugt indeholder pektin som er et naturligt geleringsmiddel og som er med til at sætte en gelé. Nogle frugter og bær har et naturligt højere pektinindhold end andre, desuden nedbrydes pektin under modning og frysning af frugt og bær. Derfor er det ofte nødvendigt at tilsætte et geleringsmiddel, hvis man ønsker at lave gelé på frossen frugt eller bær. Det kan også være nødvendigt at tilsætte et geleringsmiddel, hvis man laver gelé på frugt med et naturligt lavt pektinindhold eller på meget moden frugt. Da indholdet af pektin varierer i frugt og bær kan det være nødvendigt at tilsætte mere eller mindre geleringspulver for at få en gelé til at stivne. 


Dr. Oetkers Geleringspulver til Gelé indeholder pektin og du kan derfor lave gelé af frosne bær og frugt, eller af bær og frugt, der naturligt har et lavt pektinindhold.

Tip

Find tips og tricks til din syltning på vores temaside Sylt med Oetker.

Næringsindhold til opskriften Æblegele

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 17 kJ
4 kcal
561 kJ
134 kcal
Fedt 0.00 g 0.12 g
Kulhydrat 0.95 g 31.61 g
Protein 0.01 g 0.18 g
Cookie tracking samtykke

Vi bliver glade hvis du accepterer, at vi og vores partnere bruger cookies og lignende teknologier til at forstå, hvordan du bruger vores hjemmeside. Dette giver os mulighed for bedre at forstå din brugeradfærd og tilpasse vores website i overensstemmelse hermed. Desuden vil vi og vores partnere gerne bruge disse data til personaliserede tilbud på deres platforme. Hvis du accepterer dette, skal du klikke på "Enig". Se vores fortrolighedspolitik for detaljerede oplysninger. Du kan når som helst ændre mening.

Nødvendige funktioner

Vi har brug for disse cookies og lignende teknologier for at muliggøre de grundlæggende funktioner på vores website. Dette inkluderer f.eks. lagring af disse indstillinger. Dette er strengt nødvendigt, så du kan ikke slå dette fra.

Altid aktiv
Analytics og personalisering

Derudover vil vi gerne lære mere om, hvordan du bruger vores website for at optimere det for dig og andre brugere. Til dette formål bruger vi cookies og lignende teknologier, der kortlægger brugeradfærd og dermed hjælper os med at forbedre vores tilbud til dig.

Ja

nej

(Re-)Marketing / datadeling med tredjepart

For at sikre, at vi kan skræddersy vores marketingkampagner til dine behov, indsamler vi hvordan du kommer til vores website, og hvordan du interagerer med vores reklamer. Dette hjælper os med at gøre ikke kun vores annoncer, men også vores indhold endnu bedre for dig. Vores marketingpartnere bruger også disse oplysninger til deres egne formål, f.eks. for at personalisere din konto eller profil på deres platform.

Ja

nej

Oetker.dk understøtter ikke Internet Explorer

Du bruger Internet Explorer, som desværre er forældet. Derfor vises Oetker.dk ikke korrekt. Hvis du ønsker at fortsætte i Internet Explorer, kan der forekomme fejl på siden. Vi anbefaler at du i stedet for bruger et af følgende programmer: