Cookies på Dr. Oetkers website

Vores hjemmeside bruger cookies til forskellige formål, især for at forbedre funktionalitet og analysere brugsadfærd. Navigering på dette websted eller klik på OK-knappen betragtes som samtykke til brugen af ​​cookies. Mere information om disse cookies og deres sletning findes i meddelelsen om databeskyttelse og under Indstillinger.

Nødvendige Cookies
Disse Cookies er nødvendige, så de grundlæggende funktioner i oetker.dk kan bruges.
Nødvendige Cookies og ydeevne
Performance-Cookies hjælper også med at analysere brugen af ​​oetker.dk, så vi kontinuerligt kan måle og forbedre kvaliteten.
Nødvendige, performance og marketing & tredjeparts Cookies
Disse marketing- og tredjepartscookies hjælper os også med at vise personlig indhold fra oetker.dk på andre platforme.
Cookies på Dr. Oetkers website

Vores hjemmeside bruger cookies til forskellige formål, især for at forbedre funktionalitet og analysere brugsadfærd. Navigering på dette websted eller klik på OK-knappen betragtes som samtykke til brugen af ​​cookies. Mere information om disse cookies og deres sletning findes i meddelelsen om databeskyttelse og under Indstillinger.

Nødvendige Cookies
Disse Cookies er nødvendige, så de grundlæggende funktioner i oetker.dk kan bruges.
Nødvendige Cookies og ydeevne
Performance-Cookies hjælper også med at analysere brugen af ​​oetker.dk, så vi kontinuerligt kan måle og forbedre kvaliteten.
Nødvendige, performance og marketing & tredjeparts Cookies
Disse marketing- og tredjepartscookies hjælper os også med at vise personlig indhold fra oetker.dk på andre platforme.

Æblekage lagkage | Bag live med Liv Martine

(0)
0 0 5
Bedøm opskriften Tak for din bedømmelse
    (Ikke min smag)
    (Okay)
    (God)
    (Super)
    (Fantastisk)

En imponerende smuk lagkage inspireret af den "gammeldags æblekage". Bygget op af en makronbund med æblekompot og nougatcreme, toppet med røde æblechips.

10 - 12 portioner

for let øvede 90 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Æblekage lagkage | Bag live med Liv Martine

Redskaber:

mandolinjern
frysepose
kagering
kageplast
Dr. Oetker vinkelpalet - lille
Dr. Oetker engangssprøjteposer
Dr. Oetker stjernetyl ø 8 mm

Røde æblechips:

1 - 2 æbler
1 spsk. Dr. Oetker Rød Konditorfarve
2 spsk. vand

Nougatcreme:

1 blad Dr. Oetker Husblas
4 dl piskefløde
100 g nougat

Makronbund:

50 g Dr. Oetker Mandelsplitter , ristede
150 g digestive kiks
100 g makroner
75 g smør
35 g Dr. Oetker Toffee Dessertsauce
1 tsk. Dr. Oetker Mandelaroma

Æblekompot:

3 blade Dr. Oetker Husblas
450 g æbler , skrællet og i tern
1 ubehandlet citron , fint revet
125 g sukker
1 ½ dl vand
2 tsk. Dr. Oetker Vanilla Paste

Chantilly creme:

3 dl piskefløde
1 tsk. Dr. Oetker Vanilla Paste
Evt. lidt flormelis

Pynt:

200 g friske hindbær

Tilberedning

Tilberedning

Bag live med Liv

Denne opskrift blev bagt af Liv Martine. Du kan se hele live udsendelsen på Youtube her: Æblekage lagkage | Bag live med Liv Martine

1

Røde æblechips

Tænd ovnen på 100 °C varmluft


Skær æblerne i tynde skiver, brug gerne et mandolinjern eller en meget skarp kniv. Rør den røde konditorfarve sammen med vandet og dyp æbleskiverne deri. Læg æbleskiverne på en bageplade beklædt med bagepapir. 


Bag æbleskiverne i ovnen i ca. 1,5 time indtil de er tørre. Vend dem hvert 30. minut og hold øje med, at de ikke bliver brune.

2

Makronbund

Rist mandelsplitterne let på en pande. Lad dem køle af imens resten af ingredienserne tilberedes.


Blend kiks og makroner til fint mel i en foodprocessor eller med en stavblender. Smelt smørret og vend det i kiksene sammen med karamelsauce og mandelaroma. Tilsæt de afkølede mandelsplitter og rør det hele godt sammen. 

Sæt kageringen på et fladt serveringsfad. Indstil den til ø 20 cm og beklæd den med kageplast. Hæld kiksemassen i springformen og pres den ud i et jævnt lag helt ud til kanten, så hele bunden er dækket. 

3

Nougatcreme

Læg husblas i blød i koldt vand. 


Varm fløden op til kogepunktet og tag den af varmen. Skær nougat i tern og rør det sammen med den varme fløde. Vrid husblassen for vand og smelt det i den varme blanding. Rør det sammen til en ensartet masse. Kom cremen i en frysepose og kom den på frost i 30 minutter, - eller i køleskabet i længere tid - husk at gøre posen med cremen helt flad, så den vil køle hurtigere.

4

Æblekompot

Kom husblas i blød i koldt vand. 


Skræl æblerne og skær dem i fine tern. Kog æbleternene sammen med sukker, vanilla paste, vand og revet citronskal indtil æblerne er møre. Når vandet er fordampet moses eller blendes æblerne. 


Vrid husblas fri for vand og lad den smelte sammen med æblekompotten. Hæld kompotten over den kolde makronbund. Sæt kagen i fryseren i kort tid - eller længere tid på køl - til kompotten er kølet af.


Når nougatcremen er under 5 °C piskes den op til en fast flødeskum. Smør den ud over æblekompotten med en vinklet palet. Sæt kagen på køl igen indtil cremen har sat sig. 

5

Chantilly creme

Pisk fløden sammen med vaniljepastaen til en fast flødeskum. Tilsmag evt. med en spsk. flormelis. Kom flødeskummet i en sprøjtepose med stjernetyl.

6

Pynt

Tag kageringen og kageplast af kagen. Smør et tyndt lag af chantilly cremen på toppen af kagen, brug gerne en lille vinkelpalet. Sprøjt derefter kagens sider med chantilly cremen, sprøjt op og ned i zig-zag bevægelser. 

Placér friske hindbær på toppen af kagen og dekorér med de afkølede røde æblechips. 

Tip

En "chantilly creme" er en luksus-flødeskum, hvor fløden er tilsmagt med vaniljesukker. I denne opskrift bruges Dr. Oetker Vanilla Paste eller Taylor & Collegde Organic Vaniljepasta som giver cremen fine små vaniljeprikker fra de ægte vaniljekorn. 


Find alle vores bedste tips og opskrifter på lagkager på vores temaside.

Næringsindhold til opskriften Æblekage lagkage | Bag live med Liv Martine

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 2357 kJ
563 kcal
992 kJ
237 kcal
Fedt 39.76 g 16.77 g
Kulhydrat 44.70 g 18.86 g
Protein 5.62 g 2.37 g