Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Citronmousse med hvid chokolade på mandelbund

Hjemmebag, der vækker glæde hos store og små.

12 - 16 portioner

avanceret 120 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Citronmousse med hvid chokolade på mandelbund

Redskaber:

springform; ø 24 cm
håndmixer
sprøjtepose
stjernetyl

Mandelbund:

3 æggehvider str. M/L
130 g sukker
200 g mandelmel
40 g smeltet smør

Citronmousse:

2 blade Dr. Oetker Husblas
1 dl citronsaft
30 g sukker
6 æggeblommer str. M/L
200 g hakket, hvid chokolade
1 spsk. Dr. Oetker Naturlig Citronekstrakt
0,5 tsk. Dr. Oetker Gul Konditorfarve
4 dl piskefløde
3 æggehvider str. M/L

Creme fraiche-creme:

1 dl piskefløde
1 dl creme fraiche 38 %
1 spsk. flormelis
0,5 tsk. Dr. Oetker Naturlig Citronekstrakt

Pynt:

2,5 dl piskefløde

Tilberedning

Tilberedning

Tænd ovnen på 180 ˚C traditionel varme.

1

Mandelbund

Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukker én spiseskefuld ad gangen og pisk massen til en marengs. Vend først mandelmelet og dernæst det smeltede smør i marengsen, til den har en ensartet konsistens. Fordel marengsmassen i en smurt springform drysset med lidt mel.

Bag mandelbunden midt i ovnen i 20-25 min., eller til den føles fast ved et let tryk.

Afkøl mandelbunden helt i formen og vend den så ud på et serveringsfad. Vask springformens indvendige sider, og sæt formen ned over mandelbunden.

2

Citronmousse

Læg husblassen i en skål med koldt vand i ca. 5 min. Varm citronsaft og sukker op og lad det køle let i gryden.

Hæld æggeblommerne i en skål, der kan tåle varme og hæld den let afkølede citronsaft henover lidt ad gangen under omrøring. Hæld blandingen tilbage i gryden og varm den forsigtigt op ved middel varme under konstant omrøring, til cremen tykner. Cremen er færdig, når du kan trække en finger henover bagsiden af en træske med creme på, uden at cremen løber. Tag gryden af varmen.

Klem vandet ud af husblassen og kom den i den lune creme. Pisk grundigt så husblassen opløses og der ikke er nogle klumper. Sæt cremen til side.

Smeltden hvide chokolade over vandbad. Skålen må ikke røre bunden af gryden, da chokoladen let danner skorpe, hvis den udsættes for for meget varme. Tag chokoladen af vandbadet, mens der stadig er små, hele stykker chokolade tilbage og rør til al chokoladen er smeltet. Vend den smeltede chokolade, citronekstrakt og gul konditorfarve i cremen til konsistensen er ensartet. Afkøl cremen i køleskabet.

Pisk fløden til flødeskum og æggehviderne stive. Vend først flødeskum og dernæst hvider i citroncremen. Fordel citron-chokolademoussen på den afkølede mandelbund, glat toppen og sæt kagen på køl i mindst 6 timer, gerne natten over.

3

Creme fraiche-creme

Pisk fløde, creme fraiche, flormelis og citronekstrakt sammen til en creme og smør det ud i et tyndt lag oven på kagen.

4

Pynt

Lige inden servering piskes fløden til flødeskum, som fyldes i en sprøjtepose med stjernetyl. Sprøjt små rosetter ud på kagen.

Næringsindhold til opskriften Citronmousse med hvid chokolade på mandelbund

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 2135kJ
510kcal
1583kJ
378kcal
Fedt 41.58g 30.80g
Kulhydrat 25.81g 19.12g
Protein 7.73g 5.73g