Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Julekage | Liv Martine

Livs opskrift på den perfekte julekage består af mandelbund med kanelkaramel, syrlig æblegelé og karamelmousse.

12 - 15 portioner

avanceret 180 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Julekage | Liv Martine

Redskaber:

springform; ø 20 cm
springform; ø 22 cm
springform; ø 24 cm
kageplast
snefnug udstikker

Fondant:

2 spsk. vand
1 spsk. Dr. Oetker Naturlig Vaniljeekstrakt
150 g mini skumfiduser
300 g flormelis

Æblegelé:

4 blade Dr. Oetker Husblas
4 dl æblesaft
50 g sukker
1 tsk. Dr. Oetker Rød Konditorfarve

Mandelbund:

300 g Dr. Oetker Smuttede Mandler
6 æggehvider str. M/L
225 g sukker

Kanelkaramel:

1 Dr. Oetker Toffee Dessertsauce
2 tsk. stødt kanel
about 0,5 - 1 tsk. flagesalt

Karamelmousse:

1 dåse Nestlé® sødet kondenseret mælk
8 blade Dr. Oetker Husblas
0,5 dl vand
50 g sukker
4 æggeblommer str. M/L
0,5 l piskefløde

Pynt:

Majsstivelse eller flormelis til at udrulle fondanten
100 g hvid kogechokolade eller chokoladeknapper

Tilberedning

Tilberedning

1

Forberedelse til karamelmousse

Sæt dåsen med kondenseret mælk i bunden af en gryde. Fyld gryden med vand så dåsen er helt tildækket og kog den i 3 timer, så indholdet bliver til karamel. Sørg for at dåsen hele tiden er dækket af vand. Lad karamellen afkøle i dåsen i køleskabet.

2

Fondant

Hæld vand, vaniljeekstrakt og mini skumfiduser i en skål velegnet til mikroovn. Rør rundt og smelt det i mikroovnen i 1-3 min. Rør i massen ca. hvert halve minut. Der må ikke være nogen klumper tilbage, når den flydende masse af skumfiduser tages ud af mikroovnen.

Sigt 300 g. flormelis i den flydende masse. Ælt massen i ca 5 min. til den har samlet sig. Fondanten skal være smidig og tyggegummiagtig i konsistensen. Kom fondanten i en frysepose og læg den på køl i mindst 1 time.

3

Æblegelé

Læg husblas i blød i koldt vand. Kog æblesaften op med sukker. Smelt husblassen i saften og tilsæt rød konditorfarve. Kom blandingen i en springform (Ø 20 cm) og sæt den i fryseren i 1½-2 timer så den sætter sig.

4

Mandelbund

Tænd ovnen på 200° C varmluft. Rist mandlerne på en tør pande og blend dem. Pisk æggehvider sammen med sukker og vend mandlerne heri. Fordel halvdelen af mandelmassen i bunden af en smurt springform (Ø 22 cm) og bag den i 10-12 minutter.

5

Kanelkaramel

Tøm Toffee Dessertsaucen i en lille skål, tilsæt flagesalt og rør det godt rundt. Fordel karamellen på den varme mandelbund og drys kanel over. Kom resten af mandelmassen ovenpå og bag bunden i yderligere 10-12 minutter. Lad bunden afkøle i formen.

6

Karamelmousse

Læg husblas i blød i koldt vand. Kog vand og sukker sammen til en sirup. Pisk kort æggeblommerne med en håndmixer, og tilsæt den varme sirup i en tynd stråle under konstant piskning. Knug vandet ud af husblassen og rør den i den varme blanding så den smelter helt. Sæt eventuelt skålen over et vandbad indtil husblassen er helt smeltet. Tilsæt den afkølede karamel. Pisk fløden til en let skum, og vend den i blandingen lidt ad gangen. Det er vigtigt at tage lidt ad gangen for at karamelblandingen ikke får et temperaturchok.

7

Samling af kagen

Kom mandelbunden i en større springform (Ø 24 cm) og sæt kageplast rundt langs formens kant. Læg æblegeléen på midten af bunden og hæld karamelmoussen ud over. Lad kagen sætte sig i formen 1-2 timer i fryseren.

8

Pynt

Rul 10-15 snebolde i forskellige størrelser af fondant. Udrul herefter den resterende fondant i majsstivelse og udstik 10 små og 5 store snefnug. Når kagen har sat sig smeltes hvid chokolade over et vandbad eller i mikroovn og kagen pyntes med den temererede chokolade. Lad chokoladen løbe ned af siderne. Pynt til sidst med snebolde og snefnug.

Tips og tricks

Hvis du har fondant i overskud, kan du opbevare den i køleskabet. Pak den først ind i film og herefter en pose. Placer den i en tætlukkende beholder. Tag den ud af køleskabet ca. 1 time før du skal bruge den.

Næringsindhold til opskriften Julekage | Liv Martine

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 3174kJ
758kcal
1344kJ
321kcal
Fedt 34.89g 14.79g
Kulhydrat 95.78g 40.58g
Protein 13.46g 5.70g