Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Støt Brysterne med Annemette Voss - Muffins med lyserød frosting

Lækre blåbærmuffins med lyserød frosting, sprøjtet med forskellige tyller der giver et unikt look. Pynt med bl.a. Golden and Shiny Pearls. Støt brysterne!

12 stk.

for let øvede 40 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Støt Brysterne med Annemette Voss - Muffins med lyserød frosting

Redskaber:

muffinforme
sprøjteposer
Diverse tyller

Blåbærmuffins:

130 g sukker
1 tsk. Dr. Oetker Vanilla Paste
0,5 tsk. stødt kardemomme
150 g blødt smør
2 æg - stuetempererede
240 g hvedemel
1 tsk. Dr. Oetker Bagepulver
1 g fint salt
1,5 dl kærnemælk
100 g frosne blåbær
1 spsk. hvedemel

Lyserød vaniljefrosting:

200 g blødt smør
400 g flormelis
1 tsk. Dr. Oetker Vanilla Paste
200 g flødeost
Dr. Oetker Concentrated Pink Colour

Pynt:

Dr. Oetker Golden and Shiny Pearls
Dr. Oetker Sweethart
Dr. Oetker Økologisk Bloomy Blackcurrant krymmel
Dr. Oetker Sprayable Glitter Gold
Dr. Oetker Sprayable Glitter Silver
Download til opskrift

Tilberedning

Tilberedning

Bag sammen med Annemette Voss

Annemette Voss har udviklet en opskrift på Blåbærmuffins med lyserød frosting, i anledning af Støt Brysterne kampagnen d. 10.-12. oktober 2019.


Konceptet går ud på at du bager en kage, som du medbringer på arbejdet, til middag, i skole eller hvor du nu står og skal hen - så tilbyder du folk omkring dig et stykke kage, og opfordrer dem til at donere penge til kampagnen som tak for kage. Du kan også invitere folk hjem til dig i løbet af de 3 dage, hvor du byder på kaffe og kage. 


Vil du støtte via SMS? Send "SB dinebryster" til 1277, det koster kr. 150,- per sms.

Tilberedning

Tænd ovnen på 180 ºC varmluft

1

Blåbærmuffins

Pisk rørsukker, Vanilla Paste, kardemomme og det bløde smør lyst og luftigt. Tilsæt dernæst ét æg ad gangen. Pisk grundigt efter hvert æg. Bland hvedemel, bagepulver og salt og sigt det ned i dejen. Rør det let sammen, tilsæt kærnemælk og rør til dejen er jævn.
Fyld dejen i 12 papirsklædte muffinsforme.
Vend blåbærrene i en spsk hvedemel og fordel dem ovenpå de ubagte muffins. Tryk dem let ned i overfladen af dejen.
Bag ved 180 ºC varmluft i ca. 25-30 min til de er let gyldne på overfladen.
Lad dem afkøle helt inden du dekorerer med frosting. 

2

Lyserød vaniljefrosting

Pisk smørret blødt. Tilsæt sigtet flormelis lidt ad gangen under stadig piskning, tilsæt Vanilla Paste. Pisk længe. Det kan godt tage 5-10 min før den rette luftige konsistens opnås. Pisk flødeosten i cremen, men pisk kun ganske kortvarigt.
Farv frostingen lyserød med lidt Concentrated Pink Colour. Kom frostingen i engangssprøjteposer med tyller efter eget valg. Dekorer kagerne med frosting og pynt.
Opbevares på køl. 

Tips

Hvis du bruger én papir muffinsform ved hver muffin, kan de flyde ud pga. tyngden. For at undgå det, kan du bruge en fast bageform med muffinsforme i, hvor du indsætter en papir muffinsform i hver. Hvis du ikke har en bageform med muffinsforme, kan du bruge to papir muffinsforme for hver muffin.

Næringsindhold til opskriften Støt Brysterne med Annemette Voss - Muffins med lyserød frosting

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 2449kJ
585kcal
1700kJ
406kcal
Fedt 31.08g 21.59g
Kulhydrat 70.46g 48.93g
Protein 5.71g 3.97g