Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Bryllupsflødeboller - hendes og hans | Bag live med Liv Martine

Fine flødeboller, èn med fint, lyserødt chokoladeovertræk og fyld af bærskum og den anden overtrukket med mørk chokolade og med en god smag af kaffe og rom

30 - 40 stk.

for let øvede 150 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Bryllupsflødeboller - hendes og hans | Bag live med Liv Martine

Redskaber:

kagerulle
rund udstikker; ø 5-6 cm
termometer
håndmixer
4 sprøjteposer
stjernetyl
rund tyl; ø 20 mm
fyldetyl

Hendes flødeboller - vanilje-marcipanbund:

175 g marcipan
1 tsk. Dr. Oetker Vanilla Paste
30 g flormelis

Hans flødeboller - krumsebollebund:

175 g marcipan
0,5 tsk. Dr. Oetker Romaroma
30 g flormelis

Hendes flødeboller - bærskum:

120 g sukker
55 g Dr. Oetker Flydende Glukose
20 g vand
20 g Dr. Oetker Forest Fruit Dessertsauce
70 g pasteuriserede æggehvider
10 g sukker
1 tsk. Dr. Oetker Vanilla Paste

Hans flødeboller - kaffeskum:

120 g sukker
55 g Dr. Oetker Flydende Glukose
40 g stærk kaffe
70 g pasteuriserede æggehvider
10 g sukker

Hendes flødeboller - fyld:

Dr. Oetker Forest Fruit Dessertsauce

Hans flødeboller - fyld:

Dr. Oetker Toffee Dessertsauce

Hendes flødeboller - ruby chokoladeovertræk:

250 g ruby chokolade , hakket
60 g kakaosmør , hakket

Hans flødeboller - mørk chokoladeovertræk:

250 g mørk chokolade , hakket
75 g kakaosmør , hakket

Hendes flødeboller - pynt:

tørrede kornblomster
Dr. Oetker Økologisk Bloomy Blackcurrant krymmel
Dr. Oetker Chocolate Silver Pearls

Hans flødeboller - pynt:

Dr. Oetker Økologisk Earthy Cocoa krymmel
Dr. Oetker Baking Cocoa

Tilberedning

Tilberedning

Bag live med Liv

Hvis du vil bage live med Liv Martine søndag den 28. juli kl. 13, er det denne lækre opskrift, du skal handle ind til. Udsendelsen tager ca. 1,5 time og streames live på Kagerullens Facebookside, og du kan stille spørgsmål undervejs. Et godt råd er at have alle ingredienser klar og afvejet inden udsendelsen starter. Videoen er også tilgængelig efter liveudsendelsen, hvis du ønsker at se den på et senere tidspunkt https://www.oetker.dk/dk-da/bag-live-med-liv-martine.

Du kan købe alle de benyttede Dr. Oetker produkter fra opskriften, som et samlet bagekit på Bagetid.dk ved at klikke her.

1

Tørrede kornblomster

Tænd ovnen på 100 °C varmluft.


Pluk alle kronbladene af kornblomsterne. Kom bladene på en bageplade med bagepapir og tør dem midt i ovnen i 5-7 minutter. Lad dem afkøle.

2

Flødebollebunde

Tænd ovnen på 200 °C varmluft.

Hendes - vanilje-marcipanbund

Til vanilje-marcipanbundene æltes marcipan og vaniljepasta sammen. Rul marcipanen ud i flormelis på bordet til en størrelse, så der er plads til at lave 15-20 bunde. Udstik bundene med en rund udstikker (ø 5-6 cm).

Hans - krumsebollebund

Til krumsebollebundene æltes marcipan og romaroma sammen. Rul marcipanen ud i flormelis og udstik 15-20 bunde (ø 5-6 cm).

Bag begge typer flødebollebunde 5-8 minutter midt i ovnen til de er gyldne. Tag dem herefter ud og lad dem køle. Kom dem evt. på frost hvis de skal køle hurtigt.

3

Skum

Hendes - bærskum

120 g sukker, vand, Forest Fruit Dessertsauce og flydende glukose blandes i en gryde og koges op  til en temperatur på 118 °C. Imens blandingen koger, piskes æggehviderne til en let skum. Tilsæt de 10 g sukker og pisk let op.  Når sukkermassen er på 118 °C hældes den i en tynd stråle ned i æggehviderne under konstant piskning. Pisk ved højeste hastighed indtil skummet bliver fast. Det er vigtigt at piske i mindst 5-10 minutter, det skal være en fast, sej masse. Rør til sidst Vanilla Paste i og kom skummet i en sprøjtepose med en stjernetyl.  

Hans - kaffeskum

120 g sukker, kaffe og flydende glukose blandes i en gryde og koges op til en temperatur på 118 °C. Imens blandingen koger, piskes æggehviderne til en let skum. Tilsæt de 10 g sukker og pisk massen let op. Når sukkermassen er på 118 °C hældes den i en tynd stråle ned i æggehviderne under konstant piskning. Pisk ved højeste hastighed i 5-10 minutter indtil skummet bliver til en fast, sej masse. Kom skummet i en sprøjtepose med en rund tyl.  

Sprøjt bærskummet i toppe på de afkølede vanilje-marcipanbunde og kaffeskummet i toppe på de afkølede krumsebollebunde.

4

Fyld

Hendes

Kom Forrest Fruit Dessertsauce i en sprøjtepose med en fyldetyl og fyld det i flødebollerne med bærskum ved at stikke tyllen ned i skummet og sprøjt lidt fyld i, imens tyllen langsomt hives op af skummet.  

Hans

Kom Toffee Dessertsauce i en sprøjtepose med en fyldetyl og kom fyld i flødebollerne med kaffeskum på samme måde som beskrevet ovenover.

5

Chokoladeovertræk og pynt

Hendes - ruby chokoladeovertræk

Kom hakket ruby chokolade og hakket kakaosmør i en skål, der kan komme i mikroovnen. Varm massen i 30 sekunder ad gangen, og rør i massen imellem hver gang. Fortsæt med dette indtil chokoladen begynder at smelte. Herefter gives chokoladen kun 10 sekunder ad gangen, rør imellem hver gang. Chokoladen skal have en temperatur mellem 30-31 ºC. Hvis der fortsat er kakaosmør der ikke er smeltet, blend så chokolademassen med en stavblender, men vær forsigtig, så der ikke kommer for mange luftbobler. Kom chokoladen i et glas, hvor der er plads til at flødebollerne kan dyppes i. 

Dyb "hendes" flødeboller i chokoladen. Sørg for at dække flødebollen helt ned til bundens kant, så alt skummet er dækket, da skummet kan udvide sig, hvis det ikke er dækket helt til. Lad chokoladen løbe lidt af flødebollen inden den vendes om. Drys med tørrede kornblomster og Bloomy Blackcurrant krymmel.

Hans - mørk chokoladeovertræk

Kom hakket mørk chokolade og hakket kakaosmør i en skål, der kan komme i mikroovnen. Smelt chokoladen på samme måde som beskrevet ovenover. Den mørke chokolade skal dog istedet nå en temperatur mellem 32-33 ºC. 

Kom chokoladen i et glas og dyb "hans" flødeboller i chokoladen. Husk at dække flødebollen helt ned til bundens kant, så alt skummet er dækket. Lad chokoladen løbe lidt af flødebollen inden den vendes om. Pynt med Earthy Cocoa krymmel, og drys flødebollerne med lidt kakaopulver.

Tip

De tørrede kornblomster kan laves på forhånd og opbevares i en lufttæt beholder. Hvis du ikke kan få fat i blå kornblomster, så kan du i stedet drysse med lidt violet kagepynt fra Dr. Oetker.

Næringsindhold til opskriften Bryllupsflødeboller - hendes og hans | Bag live med Liv Martine

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 1013kJ
242kcal
1717kJ
410kcal
Fedt 10.81g 18.32g
Kulhydrat 33.47g 56.73g
Protein 2.40g 4.08g