Bland hvedemel, kakao og flormelis i en skål. Smuldr smørret heri til konsistensen er som rasp. Saml dejen med æggeblommen. Pak mørdejen ind i husholdningsfilm og lad den hvile i køleskabet i 30 minutter.
Tænd ovnen på 180 ˚C traditionel varme.
Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir eller på et meldrysset bord, og læg den i en smurt tærteform. Tryk dejen godt ud i formen og skær kanten fri for overskydende dej. Prik mørdejen med en gaffel eller læg et stykke bagepapir oven på bunden, og fyld op med tørrede linser, bønner eller kikærter, så dejen og siderne holdes på plads.
Bag tærtebunden midt i ovnen i 12 minutter. Hvis bunden bages med bagepapir og bønner på, tages disse af efter ca. 8 minutter og bunden bages det sidste stykke tid uden bagepapiret over.
Afkøl tærtebunden i formen på en bagerist.
Bagetid: 12 Minutes
Temperatur over- og undervarme: about 180 °C
Hæld lemoncurd i en skål. Smag det til med Pebermyntearoma. Smør det ud på den kolde tærtebund og sæt tærten tilbage i køleskabet i 30 minutter.
Hak chokoladen fint. Hæld fløde og glukosesirup i en lille kasserolle, og varm op til kogepunktet. Tag derefter gryden af varmen og rør den hakkede chokolade i. Rør til chokoladen er helt smeltet og cremet i konsistensen.
Kom chokoladecremen henover den kolde pebermyntecurd og sæt tærten på køl til næste dag.
Kog sukker sammen med glukosesirup og vand op til 117 ºC i en gryde. Imens det koger, piskes æggehviderne skummende med en røremaskine eller en håndmixer. Tilsæt æggehviderne i en skål og pisk det op til en let marengs. Hæld den varme sukkermasse i æggehviderne, i en tynd stråle, imens der piskes ved middel hastighed. Skru op på højeste hastighed og pisk indtil skummet bliver fast. Pisk i mindst 5 minutter, det skal være en sej masse.
Top tærten med skummet, brug en dejskraber eller en paletkniv til at smøre skummet udover kagen. Flamber kagen med en gasbrænder.
Kagen er nu klar til servering.
Relaterede opskrifter
Tærter
Tærter
Tærter