Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Bagt pebermynte cheesecake med After Eight®

(0)
2 3 5
Bedøm opskriften Tak for din bedømmelse
    (Ikke min smag)
    (Okay)
    (God)
    (Super)
    (Fantastisk)

Prøv en bagt amerikansk cheesecake med smag af After Eight®, som den serveres i New York. Et fantastisk alternativ til de traditionelle no-bake cheesecakes

8 - 10 portioner

avanceret 45 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Bagt pebermynte cheesecake med After Eight®

Redskaber:

springform; ø 24 cm
håndmixer
Dr. Oetker vinkelpalet - lille
Dr. Oetker engangssprøjteposer
Dr. Oetker stjernetyl lukket; ø 11 mm

Kiksebund:

90 g smør
250 g digestive kiks
1 knsp. salt
125 g sukker

Ostecreme med After Eight®:

12 stk. After Eight® breve
600 g flødeost
2 dl creme fraiche 18 %
2 ½ spsk. hvedemel
125 g sukker
3 stk. æg str. M/L
1 stk. æggeblommer
1 tsk. Dr. Oetker Vanilla Paste
1 tsk. Dr. Oetker Naturlig Pebermynteekstrakt
1 knsp. salt
Dr. Oetker Choco Sauce

Pynt:

2 ½ dl piskefløde
1 tsk. Dr. Oetker Vanilla Paste
1 - 2 spsk. flormelis
4 stk. After Eight® breve
Dr. Oetker Økologisk Leafy Pear krymmel

Tilberedning

Tilberedning

Tænd ovnen på 200 °C varmluft.

1

Kiksebund

Smelt smør i en lille gryde. Hæld kiksene i en frostpose. Bank posen med en kagerulle til kiksene er blevet til fine krummer. Kom kiks, smeltet smør, salt og sukker i en skål. Rør det grundigt sammen. Fordel kikseblandingen i en smurt springform (ø 24 cm) beklædt med bagepapir i bunden. Kikseblandingen må gerne gå en smule op ad siden på springformen. Bag bunden midt i ovnen i 10 minutter. Stil den herefter i køleskabet.

2

Ostecreme med After Eight®

Skær After Eight® ud i små tern og læg dem til side. 


Pisk flødeost cremet i en skål med en håndmixer eller i en røremaskine. Tilsæt cremefraiche, mel og sukker. Pisk derefter æggene i et ad gangen. Rør Vanilla Paste, After Eight® stykker, Naturlig Pebermynteekstrakt og salt i ostemasssen.


Hæld ostecremen over den afkølede kiksebund. Brug en vinkelpalet at glatte cremen helt ud med. Sprøjt Choko Dessertsauce i et tilfældigt mønster ovenpå ostecremen. Træk en kniv gennem kagen, så der dannes fine spor af chokolade. 

Bag kagen midt i ovnen i 10 minutter ved 200 °C varmluft. Sænk herefter varmen til 100 °C varmluft og bag kagen i 30 minutter.

Sluk ovnen, men lad cheesecaken blive i ovnen. Sæt ovenlågen på klem med en grydeske. Lad cheesecaken køle af i ovnen i 2 timer. Efter 2 timer sættes den forsigtigt i køleskabet 3-4 timer, indtil den er helt kold, den kan med fordel stå natten over.

3

Pynt

Befri forsigtigt den kolde kage fra formen.


Hæld piskefløde, Vanilla Paste og flormelis i en skål. Pisk fløden til en fast flødeskum og kom det i en sprøjtepose med stjernetyl. Sprøjt flødeskum rundt i kanten på kagen. Skær After Eight® diagonalt igennem. Sæt dem fast i flødeskummet langs kanten og drys med Leafy Pear Krymmel.

Tip

Find tips og tricks og mere inspiration på vores side om cheesecakes.

Næringsindhold til opskriften Bagt pebermynte cheesecake med After Eight®

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 3329 kJ
795 kcal
1541 kJ
368 kcal
Fedt 57.81 g 26.76 g
Kulhydrat 56.92 g 26.35 g
Protein 13.68 g 6.33 g