Tænd ovnen på 160 °C varmluft eller 175 °C traditionel varme.
Smelt smørret i en gryde. Tilsæt kakao og rør indtil det er opløst i smørret. Tag det af varmen.
Pisk sukker, æg og vaniljesukker cremet og luftigt. Sigt mel og bagepulver i æggemassen og rør det sammen. Rør derefter kakaosmør og mælk i dejen. Fordel dejen i to smurte springforme (ø 22 cm), gerne med bagepapir i bunden.
Bag kagerne midt i ovnen i 30-35 minutter. Mærk efter med et træspyd om kagerne er færdigbagt. Der må ikke sidde dej på spyddet. Afkøl kagerne på en bagerist.
Bagetid: 30 - 35 Minutes
Skær et lille buet stykke af den ene kage, så de to kager kan passe sammen som et 8-tal. Læg de to kager sammen på et serveringsfad.
Rør flormelis og kakao sammen. Tilsæt kogende vand og rør til glasuren har en passende konsistens. Rør et øjeblik og hæld straks glasuren på den afkølede kage og lad den tørre let.
Tegn vejstriber på kakaoglasuren med hvid Writing Icing Decór.
Kom stuetempereret smør, indholdet af en halv pose med Base for Buttercream, sødmælk og Grøn Konditorfarve i en skål og pisk med en håndmixer i 4-5 minutter, til smørcremen er let og luftig.
Kom smørcreme på midten af hver kage som græsplæne (se billedet). Hvis der er mere smørcreme tilbage, kan der også sættes lidt "græs" rundt omkring i vejkanten. Drys med grøn krymmel fra Neon Mix.
Tegn et målflag på et lille stykke papir og sæt det fast med tape på en tændstik, dekorer kagen med flaget og små biler.
Relaterede opskrifter
Skærekager
Skærekager
Skærekager