Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Citronfromage Cheesecake | Bag live med Liv Martine

En cheesecake med knasende kiksebund og tre lag af citronfromage, syrlig citrongelé og blød vaniljeostecreme. Pynt med brændt marengs samt hvid chokolade.

10 - 12 portioner

for let øvede 120 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Citronfromage Cheesecake | Bag live med Liv Martine

Redskaber:

foodprocessor eller minihakker
kageplast
sprøjtepose
stjernetyl
kagering
chokolade- eller sukkertermometer
spartel
springform; ø 16 cm
gasbrænder

Citrongelé:

2 blade Dr. Oetker Husblas
0,75 dl Citronsaft (el. 1 citron)
1 dl vand
65 g sukker
1 tsk. Dr. Oetker Concentrated Yellow Colour

Kammerjunkebund:

125 g kammerjunkere
1 spsk. sukker
1 pose Dr. Oetker Hakkede Mandler
50 g smeltet smør

Vaniljeostecreme:

2 blade Dr. Oetker Husblas
0,5 dl fløde
100 g flødeost
40 g flormelis
1 tsk. Dr. Oetker Vanilla Paste
1,5 dl fløde

Citronfromage:

2 blade Dr. Oetker Husblas
1 usprøjtet citron
0,5 tsk. Dr. Oetker Concentrated Yellow Colour
1 æggeblomme
2 spsk. sukker
1 dl fløde
1 tsk. Dr. Oetker Vanilla Paste
1 æggehvide
1 spsk. sukker

Chokoladelåg og chokoladebånd:

400 g hakket, hvid chokolade

Marengs:

3 æggehvider
200 g sukker
1 tsk. Dr. Oetker Vanilla Paste

Tilberedning

Tilberedning

Hvis du vil bage med Liv Martine søndag den 7. april 2019 kl. 13, er det denne lækre opskrift du skal handle ind til. Udsendelsen tager ca. 1,5-2 timer og streames live på Kagerullen's Facebook side, og du kan stille spørgsmål undervejs. Et godt råd er at have alle ingredienser klar, afvejet og på køl inden udsendelsen starter. Du finder en indkøbshjælp herunder, som viser hvor du kan købe Dr. Oetker produkterne. Videoen er også tilgængelig efter liveudsendelsen, hvis du ønsker at se den på et senere tidspunkt.

De benyttede Dr. Oetker produkter kan købes i følgende butikker:

Du kan købe alle de benyttede Dr. Oetker produkter fra opskriften, som et samlet bagekit på Bagetid.dk ved at klikke her. Derudover kan du til bagekittet også tilkøbe bageudstyr, hvis du mangler fx stjernetyl eller justerbar kagering.

Dr. Oetker Husblas kan købes i Meny, Spar, Løvbjerg, Rema 1000, ABC Lavpris, samt online på Bagetid.dk, Nemlig.com og Abashop.dk.

Dr. Oetker Concentrated Yellow Colour kan købes i Meny, Spar, Løvbjerg, samt online på Bagetid.dk, Nemlig.com og Abashop.dk.

Dr. Oetker Hakkede Mandler kan købes i Meny og Spar, samt online på Abashop.dk og Bagetid.dk.

Dr. Oetker Vanilla Paste kan købes i Meny, Spar og Løvbjerg, samt online på Abashop.dk og Bagetid.dk.

1

Citrongelé

Start med at forberede geléen: Læg husblas i blød i koldt vand. Kog citronsaft op sammen med vand, sukker og gul farve. Sigt massen. Vrid husblassen for vand, og smelt den i den varme citron-sukkersirup, og lad den køle til 30-35 ºC. Lad den stå ved stuetemperatur indtil massen skal bruges.

2

Kammerjunkebund

Blend kammerjunkerne fint med en foodprocessor eller kom dem i en dobbelt frysepose og knus dem ved at banke med en kødhammer eller kagerulle. Vend kammerjunkerne sammen med sukker, hakkede mandler og det smeltede smør. Tag en kagering ø 18 cm (brug alternativt en springform), placér den på serveringsfadet og beklæd siderne med et stykke kageplast (længde 60 cm). Fordel kiksemassen i kageringen og glat den ud for at få en pæn bund. Kom bunden på køl i 30 minutter.

3

Vaniljeostecreme

Læg husblas i blød i koldt vand. Varm ½ dl fløde op til lige under kogepunktet. Vrid husblassen for vand og smelt den i den varme fløde. Lad det køle af.

Rør flødeosten sammen med flormelis og vaniljepasta. Rør halvdelen af flødeosteblandingen sammen med den afkølede husblas-flødeblanding. Rør herefter den anden halvdel i. Pisk fløden til en let pisket flødeskum, og vend den ad to omgange sammen med flødeostemassen.

Fordel ostecremen oven på kammerjunkebunden og smør toppen jævnt ud. Kom den på frost i 10 minutter. Hæld derefter citrongeléen over og kom den på frost i 30 minutter.

4

Citronfromage

Læg husblas i blød i koldt vand. Riv skallen fra citronen ned i en kasserolle og tilsæt saften fra citronen, rør sammen med gul farve og varm det op til ca. 40 ºC. Vrid husblassen for vand og lad det smelte sammen med citronsaften. Pisk æggeblommen og 2 spsk. sukker lyst og luftigt, og vend det sammen med citronsaften. Pisk fløden til en let pisket flødeskum og vend vaniljepasta i. Pisk ligeledes æggehviden luftig sammen med 1 spsk. sukker til en sej marengs. Vend herefter flødeskummet sammen med æggeblommemassen. Vend til sidst forsigtigt marengsen i. Hæld citronfromagen over den satte gelé og kom kagen på frost i yderligere 20 minutter.

5

Chokoladebånd og chokoladelåg med spir

Kom finthakket chokolade i en skål og varm den op i mikroovnen i 10 sekunder ad gangen. Tag skålen ud og rør rundt undervejs. Når chokoladen begynder at smelte, varmes den 5 sekunder ad gangen. Den er færdig, når den rammer en temperatur på 28-29 ºC. Mål et stykke kageplast så det passer rundt om kagen - det må gerne være højere end kagen. Smør et tyndt lag chokolade ud på dette stykke kageplast med en vinklet spartel. Lad chokoladen sætte sig et øjeblik og fold kageplasten rundt om kagen. Sæt evt. kagen kort på køl eller frys før kageplasten fjernes. Når chokoladen har sat sig, fjernes kageplasten og kagen har dermed fået et fint chokoladebånd.

Varm den resterende chokolade op igen, hvis den har sat sig for meget. Tag en springform og kom bagepapir på undersiden af springformen. Det kan virke mærkeligt, men det vil give mening. Hæld chokoladen ud på et ekstra stykke bagepapir på bordet. Tag springformen med bagepapir på bunden og mas den fladt ned i chokoladen på bordet. Løft forsigtigt springformen og se hvordan chokoladen vil trække ”tråde”. Hold springformen oppe indtil chokoladen har sat sig. Sæt evt. kagen kort på køl eller frys inden kagen toppes med marengs.

Brændt marengs

Pisk æggehviderne til de skummer og tilsæt derefter lidt sukker ad gangen, indtil konsistensen er som en sej marengs. Rør vaniljepasta i massen. Kom marengsen i en sprøjtepose med en mangetakket stjernetyl. Sprøjt kanten af kagen, imens du laver cirkelbevægelser og brænd evt. marengsen med en gasbrænder.

6

Pynt

Tag forsigtigt chokoladelåget af bagepapiret. Placér chokoladelåget oven på kagen, så det svæver på den brændte marengs.

Næringsindhold til opskriften Citronfromage Cheesecake | Bag live med Liv Martine

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 2554kJ
610kcal
1453kJ
347kcal
Fedt 0g 0g
Kulhydrat 0g 0g
Protein 0g 0g

Dr. Oetker tilbagekalder Chocolate Silver Pearls med udeklareret indhold af mælkeprotein

Der er desværre fundet indhold af mælkeprotein i dekorationsproduktet, hvilket ikke fremgår af etiketten. Det kan således fremkalde en allergisk reaktion hos forbrugere, der lider af mælkeallergi. Alle andre kan trygt spise sølvperlerne.

Sølvperlerne er blevet solgt siden primo 2018 i Meny, Spar, Kvickly, SuperBrugsen, DagligBrugsen, Liva, Løvbjerg og enkelte små supermarkedskæder samt Dr. Oetker Kagerullen i Tivoli og online på Bagetid.dk, Abashop.dk.

EAN kode 701073061060

Alle batchkoder og holdbarhedsdatoer er desværre forkert mærket.

 

Hvis man har mælkeallergi kan man returnere produktet ved at kontakte os på følgende telefon og email.