Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Indbagt isbombe med jordbær-is og marengs | Liv Martine

I denne vidunderlige opskrift møder blød og kold jordbær is den sprøde og varme marengs i en perfekt smagsharmoni. Prøv den!

12 - 14 portioner

avanceret 160 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Indbagt isbombe med jordbær-is og marengs | Liv Martine

Redskaber:

stavblender
håndmixer
springform; ø 20 cm
silikoneform; rund

Jordbæris:

3 blade Dr. Oetker Husblas
300 g jordbær (frosne eller friske)
6 pasteuriserede æggeblommer (1 dl)
100 g sukker
5 dl fløde
1 tsk. Dr. Oetker Rød Konditorfarve
1 pose Dr. Oetker Revet Appelsinskal (6 g)

Kagebund:

4 æg str. M/L
150 g sukker
2 tsk. Dr. Oetker Vaniljesukker med bourbon vanilje
0,25 dl vand
150 g hvedemel
0,5 tsk. Dr. Oetker Hjortetaksalt eller bagepulver

Marengs:

1 tsk. Dr. Oetker Vanilla Paste
5 pasteuriserede æggehvider
290 g sukker

Pynt:

Dr. Oetker Mandelflager
5 friske jordbær

Tilberedning

Tilberedning

1

Jordbæris

Læg husblas i blød i koldt vand. Giv dine jordbær et opkog og blend dem med en stavblender. Klem husblassen for vand og rør den i den varme jordbærpuré indtil den er opløst. Lad jordbærpuréen afkøle let.

Pisk æggeblommer og sukker til en tyk æggesnaps. Vend den i jordbærpuréen. Pisk fløden let i en stor skål til den danner bløde toppe. Vend jordbærblandingen i sammen med rød konditorfarve og revet appelsinskal. Hæld jordbær-fløde-blandingen op i en silikoneform eller en skål beklædt med husholdningsfilm, der gør det nemt at få isen ud af formen. Stil det på frys natten over.

2

Bund

Tænd ovnen på 200 °C traditionel varme.

Pisk æg, sukker og vaniljesukker skummende og luftig med en elpisker i 4-5 min. Tilsæt vand og pisk det godt sammen. Sigt hvedemel og hjortetaksalt i æggemassen og vend det sammen. Kom dejen i en smurt springform, beklædt med bagepapir i bunden. Bag kagebunden i 25-30 min. nederst i ovnen.

Mærk efter med et træspyd om bunden er bagt nok, der må ikke sidde dej på spyddet. Hvis kagen får for meget farve i ovnen kan du komme et stykke stanniol over mens den bager færdig. Tag den ud af ovnen og lad den køle af i formen. Opbevar bunden i en frysepose hvis den laves god tid i forvejen.

3

Marengs

Tænd ovnen på 225 °C varmluft.

Smelt Vanilla Paste, sukker og æggehvider over et vandbad indtil sukkeret er helt opløst. Pisk marengsmassen indtil den er helt kold (en køkkenmaskine kan med fordel benyttes her).

4

Samling af isbomben

Læg bunden på en bageplade beklædt med bagepapir. Stil din marengs klar til opsmøring. Tag isen ud af formen og placer den oven på bunden. Smør et tykt lag marengs på både bund og is. Drys mandelflager på toppen som pynt. For at isen ikke smelter er det vigtigt at arbejde lidt hurtigt. Bag hele kagen i 5-7 min. i midten af ovnen indtil marengsen får en sprød og let gylden overflade. Det er vigtigt at isen stadig er stivfrossen, når den sættes i ovnen.

Pynt kagen med friske jordbær og servér straks.

Tips og tricks

I stedet for at bage marengsen i ovnen kan du også forsigtigt brænde den med en gasbrænder. Læs flere gode tips her til de lækreste marengs.

Jordbærisen skal forberedes i god tid, da den skal fryses natten over.