Sådan får du en lækker frosting, icing og smørcreme

Nogle kalder det for frosting, andre for icing og nogle helt tredje kalder det for smørcreme. Alle tre navne dækker over det samme - nemlig en luftig creme til fyld, topping, opsmøring eller pynt af kager. Smørcreme er det danske navn, icing er det engelske navn, mens frosting er det amerikanske navn for den samme creme, hvor hovedingredienserne er smør og flormelis i forskellige variationer. Her på siden vil vi bruge betegnelsen frosting.
 

Læs videre her hvor vi forklarer, hvordan du får en luftig og lækker frosting til dine kager. Du får både opskrifter og tips - fx hvordan lang tids piskning kan gøre hele forskellen for din frosting. Vi giver dig med andre ord al den information du skal bruge for at få den lækreste frosting til dine kager.

Inspiration

Bliv inspireret til at lave den perfekte opsmøring af din kage. 
Vi har lavet 3 video der viser 3 forskellige teknikker til opsmøring og dekorering af din kage, med icing, frosting eller smørcreme.

Sådan får du en luftig frosting

Det helt afgørende for en luftig frosting er at starte med at piske smørret i rigtig lang tid fordi der skal piskes luft i det. Smørret skal piskes indtil det er hvidt, og det tager ca. 10 min. Så der skal en god portion tålmodighed til. Så får du til gengæld også en virkelig lækker og luftig frosting.

Husk at smørret skal have stuetemperatur for at der kan piskes godt med luft i det, så tag det ud af køleskabet en times tid inden.

Lav frosting med forskellig smag og farver

De typiske ingredienser i frosting er smør og flormelis, men derudover er der næsten ingen grænser for hvilke smagsvarianter din frosting kan have. Tilsæt fx vanilje, chokolade, kakao, citron eller smagsgivere som hindbærekstrakt eller karamelekstrakt og få en virkelig lækker frosting, der passer til kagen.

Du kan give din frosting et flot farvespil ved at tilføje konditorfarver. Det kan være en god ide at understøtte smagen i frostingen med en passende farve, fx gul konditorfarve i frosting med citron, rød konditorfarve i frosting med hindbær eller jordbær osv.

Frosting eller smørcreme til opsmøring af lagkage

Du kan med fordel smøre din lagkage op med frosting inden du pynter den. Smør lagkagens kanter og top med smørcreme, og pynt den dernæst med krymmel, dekorationsfondant, figurer eller hvad du lyster.

Frosting med flødeost

En af de meget populære variationer af frosting er tilsat flødeost, fx Philadelphia. Den såkaldte creamcheese-frosting bruges typisk ovenpå cupcakes, men den er også virkelig lækker oven på en gulerodskage. Flødeosten erstatter noget af smørret, men ikke desto mindre er det stadig vigtigt at piske smørret hvidt og luftigt i ca. 10 min., og dernæst piske flødeosten og de resterende ingredienser i. 
 

Lav smukke blomster af frosting

Du kan lave de smukkeste blomster af frosting, fx roser eller krysantemum, som pynter på enhver kage. Du kan enten lave dem ved hjælp af en såkaldt russisk tylle, eller du kan se filmen hvordan Liv Martine gør.

FLOT FARVESPIL I DIN FROSTING

Ved at indfarve frostingen i forskellige farver kan du få et smukt farvespil.

Her kan du se hvordan du kan give din frosting en regnbue-effekt.

Royal icing

Royal icing er en glasur lavet på æggehvider og flormelis. Fordelen ved en royal icing er, at glasuren er nem at arbejde med og får en flot, glansfuld og hård overflade når den størkner. Royal icing bliver ofte brugt til dekoration af lagkager, småkager og andet bagværk, fordi den er nem at lave figurer, blomster og andre dekorative mønstre med. Når den tørrer er den helt hård, hvilket gør at pynten er stabil på kagen.

Royal icing kan naturligvis også indfarves. Husk blot på at glasuren skal være så fast, at der dannes små toppe når du dypper en ske i skålen efter piskning. Alt afhængigt af hvor meget farve du tilsætter kan det være nødvendigt at tilsætte ekstra flormelis for at opnå en glasur, der er tilpas hård.

Cookie tracking samtykke

Vi bliver glade hvis du accepterer, at vi og vores partnere bruger cookies og lignende teknologier til at forstå, hvordan du bruger vores hjemmeside. Dette giver os mulighed for bedre at forstå din brugeradfærd og tilpasse vores website i overensstemmelse hermed. Desuden vil vi og vores partnere gerne bruge disse data til personaliserede tilbud på deres platforme. Hvis du accepterer dette, skal du klikke på "Enig". Se vores fortrolighedspolitik for detaljerede oplysninger. Du kan når som helst ændre mening.

Nødvendige funktioner

Vi har brug for disse cookies og lignende teknologier for at muliggøre de grundlæggende funktioner på vores website. Dette inkluderer f.eks. lagring af disse indstillinger. Dette er strengt nødvendigt, så du kan ikke slå dette fra.

Altid aktiv

Analytics og personalisering

Derudover vil vi gerne lære mere om, hvordan du bruger vores website for at optimere det for dig og andre brugere. Til dette formål bruger vi cookies og lignende teknologier, der kortlægger brugeradfærd og dermed hjælper os med at forbedre vores tilbud til dig.

Ja

nej

(Re-)Marketing / datadeling med tredjepart

For at sikre, at vi kan skræddersy vores marketingkampagner til dine behov, indsamler vi hvordan du kommer til vores website, og hvordan du interagerer med vores reklamer. Dette hjælper os med at gøre ikke kun vores annoncer, men også vores indhold endnu bedre for dig. Vores marketingpartnere bruger også disse oplysninger til deres egne formål, f.eks. for at personalisere din konto eller profil på deres platform.

Ja

nej