
Mojito-cupcakes
Se produkter
Tænd ovnen på 175 °C varmluft eller 200 °C traditionel varme.
Rør smør og sukker blødt og cremet. Pisk æggene i ét ad gangen og pisk mindst 1 minute imellem hvert æg. Tilsæt limeskal, limesaft, Naturlig Citronekstrakt, Romaroma og mynteblade og pisk endnu 2-3 minutter. Sigt hvedemel og bagepulver i og rør det i dejen sammen med mælk. Fordel dejen i muffinformene, fyld dem ca. 2/3 dele op.
Bagetid: 18 - 22 minutter
Bag kagerne midt i ovnen. Mærk efter med et træspyd om kagerne er færdigbagte. Der må ikke sidde dej på spyddet. Afkøl kagerne på en bagerist.
Bland indholdet af et brev Cake Mousse Vanilla Taste med mælk, limeskal og finthakkede mynteblade. Pisk kort med en håndmixer på laveste hastighed, derefter 4 minutter på højeste hastighed til moussen er luftig. Kom moussen i en sprøjtepose med en stjernetyl (fx en lukket stjernetyl ø 11 mm).
Flæk kagerne og sprøjt 1/3 af moussen på den nederste del af hver kage. Sæt toppene på og sprøjt en roset på toppen af hver kage, start i midten af kagen og sprøjt udad i en cirkel. Pynt med mynteblade.
Kagerne holder sig fint 4 dage uden moussen og de kan fryses og pyntes senere. De pyntede kager opbevares på køl og holder sig 1-2 dage.
Servér kagerne til påske, pinse, Sankt Hans eller enhver anden lejlighed eller tag dem med på picnicturen sammen med iste eller lemonade.
Disse cupcakes egner sig særligt godt til studenterfesten. Pynt dine mojito-cupcakes med studenterhuer, og andet studenterpynt. Perfekte til studenterfesten, vognkørsel eller blot til at overraske den nybagte student.
Print studenterdekorationen ud direkte fra opskriften. Klip pynten ud og sæt det fast på træ-tandstikker og sæt dem ned i hver af cupcakesene - det giver et festligt resultat.
Relaterede opskrifter

Konfetti-cupcakes

Mandelcupcakes med citronfrosting

After Eight® Cupcakes med Pebermynte Mousse

Lav flot regnbue frosting til cupcakes

Piña Colada lagkage

Mojito cheesecake i tre lag

Mandel-appelsin-muffins

Mugcake med appelsin, chokolade og flødeskum
