Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Banoffee cupcakes

Banoffee er en sammentrækning af banana og toffee og hentyder til en skøn smagsblanding af karamel og banan, der er en fryd for ganen. Her som en cupcake.

about 18 stk.

nem 100 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Banoffee cupcakes

Kagedej:

100 g smør
150 g sukker
1 spsk. Dr. Oetker Naturlig Karamelekstrakt
3 æg str. M/L
1 dåse Nestlé® sødet kondenseret mælk
200 g hvedemel
1 tsk. Dr. Oetker Bagepulver
200 g bananer i tern, 2 mellemstore
85 g mini karameltern

Karamelslør:

125 g sukker
0,5 dl vand
1,5 tsk. eddike (ufarvet lagereddike)

Topping:

1 brev Dr. Oetker Cake Mousse Vanilla Taste
2,5 dl letmælk
1 - 2 tsk. Dr. Oetker Naturlig Karamelekstrakt
Dr. Oetker Toffee Dessertsauce
mini karameltern til pynt

Tilberedning

Tilberedning

1

Kagedej

Rør smør, sukker og karamelekstrakt blødt og cremet. Pisk æggene i ét ad gangen og pisk mindst 1 min. for hvert æg. Pisk dernæst kondenseret mælk i dejen. Sigt halvdelen af hvedemelet samt bagepulver i og rør det i dejen.

Bland resten af melet med banan og karameltern og rør det i dejen. Fordel dejen i muffinformene.

2

Bag kagerne i ca. 20-25 min. i ovnen. Lad kagerne afkøle på en bagerist.

3

Karamelslør

Bring sukker og vand i kog i en tykbundet gryde. Tilsæt eddike. Kog ved jævn varme og uden låg i ca. 8 min. eller til blandingen er gylden som honning. Rør ikke i blandingen. Lav en sukkertest: Dyp en træske i koldt vand – dernæst i karamel – og igen i koldt vand. Karamellen skal kunne "knække". Lad karamellen køle af i ca. 1 min.

Læg et stort stykke bagepapir på bordet. Dyp en gaffel i karamellen og træk hurtigt tynde tråde over bagepapiret så der dannes nogle fine mønstre. Bliver karamellen for stiv, kan den lunes lidt igen.

4

Topping

Tilbered et brev Cake Mousse som anvist på emballagen med letmælk og smag til med karamelekstrakt. Kom den i en sprøjtepose og sprøjt den på toppen af kagerne. Pynt med toffeesauce, fudge chunks samt karamelslør.

Tip

Kagerne holder sig fint 3-4 dage men kan også fryses. Når de er pyntede, bør de spises samme dag.

Velegnede til børnefødselsdage, både med og uden karamelslør, og til picnic uden topping og karamelslør. Eller nyd dem på en af forårets mange fridage.

Tænd ovnen på 175 °C varmluft.

Næringsindhold til opskriften Banoffee cupcakes

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 1352kJ
323kcal
1310kJ
313kcal
Fedt 0g 0g
Kulhydrat 52.97g 51.43g
Protein 0g 0g