Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Hindbærroulade - uden gluten og laktose

Ren retro og stadig helt fantastisk.

10 - 12 portioner

for let øvede 60 Minutter Laktosefri Laktosefri Glutenfri Glutenfri

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Hindbærroulade - uden gluten og laktose

Kagedej:

4 æg str. M/L
125 g sukker
1 tsk. Dr. Oetker Vaniljesukker med bourbon vanilje
50 g kartoffelmel
50 g rismel
1,5 tsk. Dr. Oetker Bagepulver

Fyld:

250 - 300 g hindbærmarmelade

Tilberedning

Tilberedning

1

Tænd ovnen på 200° C traditionel varme. Kom bagepapir på en bageplade og tegn en firkant (ca. 30x40 cm) på papiret.

2

Kagedej

Pisk æg, sukker og vaniljesukker skummende hvidt med en elpisker i 4-5 minutter. I en skål blandes kartoffelmel, rismel og bagepulver godt sammen og sigtes derefter i æggemassen. Vend forsigtigt dejen sammen. Fordel dejen på bagepladen.

Bag rouladebunden midt i ovnen i 5-7 minutter, til den akkurat er gennembagt og gyldenbrun.

3

Fyld

Vend straks bunden ud på et stort stykke bagepapir drysset med sukker. Med det samme, imens bunden stadig er meget varm, trækkes bagepapiret af bunden og bunden smøres med marmeladen i et jævnt lag. Rul forsigtigt rouladen sammen på langs og lad den hvile med sammenføjningen nedad i mindst 1 time - gerne natten over - et køligt sted.

Server rouladen i skiver som den er eller sammen med lidt laktosefri flødeskum.

Tips og tricks

Det er vigtigt at rulle rouladen sammen mens den stadig er varm for at undgå, at bunden revner når man ruller den.

Brug din yndlingsmarmelade til fyld, og hvis du kan tåle laktose kan du også prøve med lemon curd, der har en lækker frisk og syrlig smag.

Næringsindhold til opskriften Hindbærroulade - uden gluten og laktose

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 766kJ
183kcal
1093kJ
261kcal
Fedt 2.66g 3.81g
Kulhydrat 35.76g 51.08g
Protein 3.46g 4.94g