
Tænd ovnen på 220 °C traditionel varme.
Bland alle de tørre ingredienser til dejen i en skål. Tilsæt olie og vand. Ælt dejen i ca. 10 minutter i en standmixer. Den lange æltetid er vigtig for at aktivere glutnet i melet, hvilket påvirker dejens struktur. Det er helt klart nemmest at ælte dejen på en standmixer, når den skal æltes i så lang tid. Alternativt så kan man prøve at ælte dejen med en kombination af en håndmixer med dejkroge og håndkraft.
Lad dejen hvile i skålen i 5-10 minutter. Så trækker den sig ikke sammen, når den rulles ud (dette trin kan springes over, hvis du er i tidsnød, men det er nemmere at rulle dejen ud, når den har hvilet).
Ælt pizzadejen kort på et let meldrysset bord, skær den over og rul den ene halvdel ud til et rektangel (ca. 32 x 30 cm). Drys med lidt mel, så den ikke klistrer fast til bordet, og og vend den, så undersiden kommer op.
Fordel halvdelen af tomatsovsen over hele dejen, helt ud til kanten i siderne, men lad ca. 1 cm i den ene ende være fri. Top med halvdelen af salamiskiverne og basilikumbladene (vask forsigtigt bladene på forhånd og dup dem tørre). Drys derefter med revet mozzarella ost og oregano.
Rul dejen sammen til en roulade, og skær dejen ud i ca. 12 skiver og fordel dem på to bageplader med bagepapir. Bag med det samme i 20-22 minutter i nederste tredjedel af ovnen. I mellemtiden forbereder du den anden halvdel af pizzarullerne og bager dem derefter. Lad de færdige pizzasnegle køle af under et viskestykke.
Bagetid: 20 - 22 Minutes
Pizzasneglene er fryseegnede i op til 3 måneder. Tag dem op løbende for en nem madpakke.
Relaterede opskrifter

Brød og boller
Hurtige pizza pesto juletræer

Brød og boller
Hurtigt pull apart brød med ost og hvidløg

Brød og boller
Pizza vafler