Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Blåbær-brombær-tærte

(0)
0 0 5
Bedøm opskriften Tak for din bedømmelse
    (Ikke min smag)
    (Okay)
    (God)
    (Super)
    (Fantastisk)

En klassisk frugttærte med et lag af chokolade. Blåbær-brombær tærten passer til enhver festlig lejlighed.

10 - 12 portioner

for let øvede 60 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Blåbær-brombær-tærte

Redskaber:

tærteform; ø 22 cm
kagerulle
bagepensel

Mørdej:

145 g hvedemel
1 pose Dr. Oetker Mandelmel (50 g)
1 tsk. sukker
125 g koldt smør i tern
1 æg str. M/L
1 spsk. letmælk
80 g hakket, mørk chokolade

Kagecreme:

1 brev Dr. Oetker Økologisk Kagecreme
7 ½ dl letmælk

Bærtopping:

2 blade Dr. Oetker Husblas
2 spsk. sukker
1 dl vand
250 g friske brombær
250 g friske blåbær

Tilberedning

Tilberedning

1

Kagecreme

Bland brevets indhold med 1 dl af mælken og pisk det til en jævning. Varm resten af mælken i en kasserolle. Når mælken koger tilsættes jævningen under kraftig omrøring, og koges i 1 minut til cremen tykner. Kom cremen i køleskabet indtil den er helt kold, 3-4 timer.

2

Mørdej

Bland hvedemel, mandelmel og sukker sammen i en skål. Smuldr smørret i blandingen til konsistensen er som rasp. Saml dejen hurtigt med æg og mælk, tilsæt kun mælken, hvis dejen er lidt tør. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet i mindst 30 minutter.

Tænd ovnen på 175 °C traditionel varme.

Rul dejen ud på et meldrysset bord og læg den i en smurt tærteform, pres dejen helt ud i formen. Prik hele bunden med en gaffel, dette er for at undgå at der kommer bobler i dejen imens den bage. Bag tærtebunden nederst i ovnen i 15-20 minutter til den er let gylden. Drys straks den bagte bund med finthakket chokolade og smør det ud i et jævnt lag. Afkøl derefter tærtebunden helt.

Bærtopping og samling af tærten

Pisk den kolde kagecreme igennem for at undgå klumper og fordel cremen på den afkølede tærtebund. Pynt tærten med blåbær og brombær.

Varm sukker og vand op indtil sukkeret er smeltet, lad det afkøle til det er lunkent. Imens væsken køler lægges husblassen i blød i koldt vand. Når væsken er lunken smeltes den opblødte husblas deri. 


Pensel geléen over tærten. Kom tærten i køleskabet indtil den skal serveres.

Tip

Server gerne tærten kold og med cremefraiche rørt med lidt Taylor & Colledge Vanilla Paste eller med vaniljesukker.

Når tærtebunden skal bages, kan man med fordel kommet et stykke bagepapir ovenpå dejen og derefter fylde tærteformen med tørret ris, bønner eller linser. Dette gør at kanten på tærten står pænere og ikke falder sammen imens den bages.

Næringsindhold til opskriften Blåbær-brombær-tærte

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 1130kJ
270kcal
967kJ
231kcal
Fedt 15.33g 13.11g
Kulhydrat 28.57g 24.41g
Protein 4.45g 3.81g