Regnbue fødselsdagskage

(0)
3 13 5
Bedøm opskriften Tak for din bedømmelse
    (Ikke min smag)
    (Okay)
    (God)
    (Super)
    (Fantastisk)

Har du nogen sinde drømt om at lave din egen regnbue af kage? Kom, vi hjælper dig! Fyldt med den skønneste smørcreme og med regnbue pynt af fondant.

10 - 14 portioner

avanceret 75 Minutter

Tilberedning

Tilberedning

Om opskriften

Denne flotte og høje kage består af 6 bunde i hver sin farve, bundende skal altså bages i hver sin form. Derfor skal dejen laves af to omgange, så først bruger du halvdelen af ingredienserne til dejen og laver en portion, som farves i tre farve og bages i tre springforme (ø 18 cm). Når de er bagt og befriet fra formene vaskes formene og der laves endnu en portion dej af de resterende ingredienser og de sidste tre bunde bages. Det er måske lidt omstændigt, men til gengæld får du en farvestrålende kage ud af det!

1

Regnbue dekoration i fondant

Bemærk at fondantpynten skal tørre natten over. Så lav den dagen før kagen skal bruges.

Del fondanten i 6 lige store dele. Tag et stykke fondant, ælt det blødt og smidigt og tilføj lidt Concentrated Red Colour. Ælt farven ind i dejen med hænderne – drys lidt flormelis på bordet hvis det bliver for klistret. Tilføj mere farve indtil den ønskede nuance opnås. 

Ælt også farve ind i de resterende 5 fondantklumper, så der til slut er fondant i rød, orange, gul, grøn, blå og lilla. 


Del hver fondantkugle i 2, kom husholdningsfilm og halvdelen og læg den til side – den skal bruges senere. Gentag med de 5 andre farver. 

Rul de resterende halvdele af de 6 stykker farvede fondant til 20 cm lange og ½ cm tykke pølser. Tag en lille flaske fx Dr. Oetker Naturlig Vaniljeekstrakt eller Rom Aroma, læg flasken på en bageplade med bagepapir. Læg først den lilla fondantpølse over flasken, så den buer henover flasken, kom derefter den blå fondant ovenpå den lilla, gentag med den grønne, den gule, den orange og til slut den røde. Når regnbuen er formet, skæres kanten af regnbuen lige med en kniv, så regnbuen bliver ca. 10 cm høj.

Hæld en lille smule alkohol, fx Mandelaroma eller vodka (alternativt kan der bruges koldt vand), op i en lille skål. Brug en lille pensel til at pensl en lille smule ind mellem lagene af regnbuen, så lagene "limes" sammen. Der skal kun bruges en lille smule ellers bliver fondanten for klistret.

Tag 2 tandstikker og stik dem ind i hver side af bunden af regnbuen – således at regnbuen kan blive sat fast på toppen af kagen.

Tag fondanten der blev pakket ind i film. Rul hver farve til en pølse på ca. 1 cm i tykkelse. Skær pølserne over i 1 cm brede stykker og rul hver klump til en kugle. Placér kuglerne på en bageplade med bagepapir på. Fortsæt til alt fondanten er trillet til kugler. 


Lad regnbuetoppen og kuglerne lufttørre natten over.

2

Farverige kagebunde

Tænd ovnen på 180 °C  almindelige varme eller 160 °C varmluft. 

Pisk halvdelen af smørret (130 g) sammen med halvdelen af sukkeret (130 g), til det er lyst og luftigt. Tilføj 2 æg, et ad gangen og en ¼ tsk. salt, pisk godt imellem hvert æg. Sigt 150 g mel og 2 tsk. bagepulver i og vend dejen sammen. Vend derefter 45 ml mælk i indtil konsistensen er blød og glat.

Fordel dejen ligeligt i 3 skåle - vej gerne dejen af. Giv hver dej sin egen farve ved at dryppe Concentrated Colours i, til den ønsklede farve opnås (der skal ca. 8 g i). Fordel dejene i 3 smurte springforme (ø 18 cm) med bagepapir i bunden og glat overfladen ud.

Bag kagerne i ca. 15 minutter til de er let gyldne og faste i teksturen. Mærk efter med et træspyd om kagen er færdigbagt. Der må ikke sidde dej på spyddet. Lad bundende køle i formen i 5 minutter og befri dem derefter fra formene og lad dem køle helt af på en bagerist. 

Gør formene rene og gentag derefter processen med den sidste halvdel af ingredienserne, og brug de sidste 3 geléfarver. Så der i alt bliver 6 bunde i hver sin farve.

3

Nem smørcreme

Bland stuetempereret smør og Base for Buttercream i en stor skål og pisk med håndmixer i 4-5 minutter, til smørcremen er luftig.

4

Samling af kagen

Brug en paletkniv og fordel et tyndt lag smørcreme over den lilla, blå, grønne, gule og orange bund. Placér bundene ovenpå hinanden på et kagefad. Start med den lilla, derefter blå, grøn, gul, orange og slut af med den røde.

Smør hele kagen op med et meget tyndt lag smørcreme, det gør ikke noget at der er krummer i og at kagen ikke bliver dækket ordentligt. Dette lag er et såkaldt "crumb coating", som fanger kagekrummerne. Sæt kagen på køl i ca. 30 minutter. Når smørcremen har sat sig kan der tilføjes endnu et lag smørcreme på hele kagen. På grund af den første "crumb coating" er det nu meget nemmere at få en glat og pæn opsmørring uden krummer i smørcremen. Start på toppen af kagen og bevæg dig ned ad siderne. Brug paletkniven til at skrabe overskydende smørcreme af, så kagens overflade bliver pæn og jævn. Kom den resterende smørcreme i en sprøjtepose.


Placér den tørre fondant regnbue på toppen af kagen ved forsigtigt at trykke tandstikkerne ind i kagen, så regnbuen sidder fast. Placér fondant kuglerne rundt om kagen forneden og pres dem let ind i smørcremen.  

Tag sprøjteposen med smørcreme, klip et hul på ca. 1 cm og sprøjt skyer af smørcreme på toppen af kagen, ved hver ende af fondant regnbuen. Drys med Rainbow Mix krymmel eller Party Mix krymmel.

Næringsindhold til opskriften Regnbue fødselsdagskage

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 4166 kJ
995 kcal
1830 kJ
437 kcal
Fedt 51.06 g 22.40 g
Kulhydrat 116.50 g 51.10 g
Protein 6.18 g 2.71 g
Cookie tracking samtykke

Vi bliver glade hvis du accepterer, at vi og vores partnere bruger cookies og lignende teknologier til at forstå, hvordan du bruger vores hjemmeside. Dette giver os mulighed for bedre at forstå din brugeradfærd og tilpasse vores website i overensstemmelse hermed. Desuden vil vi og vores partnere gerne bruge disse data til personaliserede tilbud på deres platforme. Hvis du accepterer dette, skal du klikke på "Enig". Se vores fortrolighedspolitik for detaljerede oplysninger. Du kan når som helst ændre mening.

Nødvendige funktioner

Vi har brug for disse cookies og lignende teknologier for at muliggøre de grundlæggende funktioner på vores website. Dette inkluderer f.eks. lagring af disse indstillinger. Dette er strengt nødvendigt, så du kan ikke slå dette fra.

Altid aktiv
Analytics og personalisering

Derudover vil vi gerne lære mere om, hvordan du bruger vores website for at optimere det for dig og andre brugere. Til dette formål bruger vi cookies og lignende teknologier, der kortlægger brugeradfærd og dermed hjælper os med at forbedre vores tilbud til dig.

Ja

nej

(Re-)Marketing / datadeling med tredjepart

For at sikre, at vi kan skræddersy vores marketingkampagner til dine behov, indsamler vi hvordan du kommer til vores website, og hvordan du interagerer med vores reklamer. Dette hjælper os med at gøre ikke kun vores annoncer, men også vores indhold endnu bedre for dig. Vores marketingpartnere bruger også disse oplysninger til deres egne formål, f.eks. for at personalisere din konto eller profil på deres platform.

Ja

nej

Oetker.dk understøtter ikke Internet Explorer

Du bruger Internet Explorer, som desværre er forældet. Derfor vises Oetker.dk ikke korrekt. Hvis du ønsker at fortsætte i Internet Explorer, kan der forekomme fejl på siden. Vi anbefaler at du i stedet for bruger et af følgende programmer: