
Beklæd formen (20x20 cm) med bagepapir.
Smelt smørret i en gryde. Knus kiksene i en foodprocessor. Rør kiks og mandler sammen med det smeltede smør. Hæld kiksemassen i formen og pres det i et jævnt lag ud til kanten, så hele bunden er dækket. Stil bunden på køl imens ostecremen tilberedes.
Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 minutter.
Opvarm Citronaroma i en gryde eller i mikroovnen. Pres husblassen for vand og smelt husblassen i den opvarmede Citronaroma. Lad husblasblandingen stå og køle af til den er lillefingerkold, for at undgå kuldechok med den kølige flødeostecreme.
I en anden skål røres flødeost, Vanilla Paste, Grøn Konditorfarve, creme fraiche og flormelis til en jævn flødeostecreme. Vend nænsomt et par skefulde flødeostecreme i den lune husblasblanding.
Kom blandingen i den resterende flødeosteblanding og vend det godt sammen. Pisk fløden til den danner lette toppe. Vend det i flødeostecremen. Hæld cremen ovenpå kiksebunden. Smør den ud i et jævnt lag med en vinkelpalet og sæt kagen på køl i mindst 1 time.
Hak den mørke chokolade og kom den i en skål.
Kom fløde og smør i en gryde, og opvarm det til lige under kogepunktet. Hæld det over den hakkede chokolade. Lad blandingen stå i 5-10 minutter, så chokoladen smelter. Rør derefter blandingen godt sammen. Hæld ganachen i en sprøjtepose og klip et lille hul i bunden af posen.
Dekorer derefter dine cheesecake bars med sjove og uhyggelige ansigter. Knæk saltstænger og stik dem ind i siden af hver kage, så de forestiller Frankensteins monsterets skruer i hovedet. Dekorer med Sugar Eyes lige før servering.
Relaterede opskrifter

Vegansk hindbær-moussekage på nøddebund

Citron cheesecake | Liv Martine

Vegansk blåbær-moussekage

Vegetarisk Triple Heart Attack Cheesecake

Halloween lagkage med orange glasur og marengs

Halloween chokoladekage med heks

Dubai Chocolate Cheesecake