Tænd ovnen på 100 °C varmluft
Det er vigtigt, at alle redskaberne er rene og fri for fedt, da det ellers kan påvirke resultatet af marengsen.
Pisk æggehviderne stive og luftige med en håndmixer, først kort på lav hastighed og herefter på høj hastighed i 3 minutter. Man skal kunne vende bunden i vejret på skålen uden at æggehviderne falder ud. Drys sukker og Vaniljesukker i lidt ad gangen, mens der piskes, og pisk til marengsen er sej og der ikke længere er krystaller i massen.
Læg sprøjteposen med den runde tylle på bordet. Kom marengsmassen ned langs posens ene side. Sprøjt Forest Fruit dessertsauce ind i sprøjteposen i den anden side, således at der kommer dessertsauce ud af posen sammen med marengsen.
Sprøjt marengsmassen ud på en bageplade med bagepapir, i cirkulære bevægelser så de får form som små snegle, sprøjt indenfra og ud. Drys småkagerne med mandelflager.
Tip: tegn cirkler på bagsiden af bagepapiret, hvor marengsmassen skal sprøjtes ud - på den måde bliver alle marengssmåkagerne samme størrelse.
Bag marengssmåkagerne i ovnen i 60 min. Ved brug af varmluft er det muligt at bage flere plader på én gang. Lad marengssmåkagerne køle af og opbevar dem i en lufttæt beholder.
Bagetid: 60 Minutes
Relaterede opskrifter
Småkager og petit fours
Småkager og petit fours
Småkager og petit fours