
Elsker du den klassiske brownie? Så kast dig ud i at bage denne chokoladebrownie med luftigt chokoladecreme på toppen. Denne fine kage er udviklet og pyntet af kok og opskriftudvikler Louise Lorang fra online magasinet Lorang & Co.
Tænd ovnen på 180 °C traditionel varme.
Smelt forsigtigt smør og chokolade i en lille gryde, benyt evt. vandbad. Lad det afkøle let.
Bland mel, bagepulver og salt sammen i en skål.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen i en skål til det er lyst og luftigt. Vend den let afkølede chokolademasse i. Sigt melblandingen i og vend det sammen. Tilsæt hasselnøddeflager og hakkede valnødder og vend dejen sammen.
Kom dejen i en smurt springform (ø 20 cm) med bagepapir i bunden, glat dejen ud i formen.
Bag kagen midt i ovnen i ca. 20 minutter. Den er færdig, når den har sat sig i midten. Mærk efter med et træspyd. Der skal gerne hænge en lille smule dej fast for, at det bliver en brownie og ikke en klassisk chokoladekage. Afkøl kagen i springformen.
Bagetid: about 20 Minutes
Opvarm 2 dl af piskefløden i en lille gryde. Det er vigtigt at fløden ikke koger.
Kom den finthakkede chokolade i en skål. Hæld halvdelen af den opvarmede fløde over chokoladen og rør kraftigt rundt. Når det meste af chokoladen er smeltet, piskes det sidste varme fløde langsomt i massen.
Pisk de resterende 2 dl af fløden til skum. Vend halvdelen af flødeskummet sammen med chokolademassen. Vend derefter forsigtigt det sidste af flødeskummen i cremen. Fyld cremen i en sprøjtepose med rund tylle. Læg sprøjteposen i køleskabet i ca. 40 minutter, for at lade cremen sætte sig.
Befri brownien fra formen og placér den på et fad. Sprøjt chokoladecremen ud i ca. 3 cm store dutter ovenpå kagen. Gerne flere dutter forskudt oven på hinanden.
Pynt kagen med Black & Gold krymmel, brombær og skovsyre.
Servér enten kagen straks eller indenfor 2 timer efter den er lavet, for at sikre det bedste resultat. Kagen skal stå på køl indtil servering.
Relaterede opskrifter

Skærekager
Finsk "Brita" marengskage

Skærekager
Bilbane

Skærekager
Chokoladekage med friske bær

Skærekager
Saftig Squashkage

Skærekager
Brownie

Skærekager
Triple chocolate-brownie

Skærekager
Brownie talkage