Cookies på Dr. Oetkers website

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Påskekyllinger a la Kajkage

(0)
0 0 5
Bedøm opskriften Tak for din bedømmelse
    (Ikke min smag)
    (Okay)
    (God)
    (Super)
    (Fantastisk)

Søde påskekyllinger lavet med inspiration fra de klassiske kajkager. Kyllingerne er nemme at lave med børnene i køkkenet og de har en skøn smag af citrus.

6 stk.

nem 60 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Påskekyllinger a la Kajkage

Redskaber:

Dr. Oetker engangssprøjteposer
Dr. Oetker rund tyl; ø 13 mm
rund udstikker; ø 7 cm
standmixer eller håndmixer
kagerulle

Overtræksmarcipan:

200 g marcipan
100 g flormelis
1 spsk. Dr. Oetker Flydende Glukose
Dr. Oetker Concentrated Yellow Colour

Påskekyllinger:

1 pose Dr. Oetker Juicy Lemon Icing & Frosting , eller anden variant
100 g blødt smør
100 g flødeost
1 lagkagebund (færdigkøbt)
6 tsk. appelsinmarmelade

Pynt:

Dr. Oetker Concentrated Black Colour
Dr. Oetker Concentrated Orange Colour
Dr. Oetker Sugar Eyes

Tilberedning

Tilberedning

1

Overtræksmarcipan

Bland marcipan, flormelis, glukose og concentrated yellow color sammen til en ensartet masse. Dette kan enten gøres i en standmixer, med en håndmixer med dejkroge eller ved håndkraft. Når farven er godt fordelt kan marcipanen æltes sammen med hænderne til det bliver en sammenhængende masse. Kom marcipanen i køleskabet i en tætlukket pose indtil den skal bruges.

2

Påskekyllinger

Hæld indholdet af Icing & Frosting posen i en skål og tilsæt blødt smør og flødeost. Pisk først kort tid ved lav hastighed og derefter ved høj hastighed i 4 minutter. Kom cremen i en sprøjtepose med rund tyl.

Udstik 6 små bunde af den færdige lagkagebund med en rund udstikker ø 7 cm. Hjemmelavede lagkagebunde er ikke vanskelige at lave og smager himmelsk - prøv denne opskrift.

Kom 1 tsk. appelsin eller citrusmarmelade på hver bund og fordel det jævnt ud. Lav evt. selv en hjemmelavet citrusmarmelade med smag af appelsin, citron og vanilje i denne anledning.

Sprøjt cremen ud på hver bund. Start ved at holde sprøjteposen i midten af kagebunden og sprøjt cremen ud, så det spredes ud til kanten af bunden. Træk langsomt sprøjteposen op så cremen får en top som på en flødebolle.
Stil kagerne på køl.

3

Pynt

Vej marcipanen i klumper á 50 g. Rul klumperne ud til flade cirkler på ca. ø 15 cm. 

Læg forsigtigt hvert stykke marcipan hen over en lagkagebund med creme. Fold marcipanen i kanten og sørg for at al cremen er dækket. Skær overskydende marcipan væk.
Sæt et par Sugar Eyes fast på hver påskekylling med lidt citrusmarmelade.

Tag den overskydende gule marcipan og brug den orange concentrated color til at farve det orange. Form små næb af den orange marcipan og sæt dem på hver påskekylling.
Brug en tændstik eller anden spids genstand til at tegne mund med sort concentrated color på næbbet af hver kylling.

Næringsindhold til opskriften Påskekyllinger a la Kajkage

Per Portion / Styk Per 100 g / ml
Energi 2663 kJ
636 kcal
1763 kJ
421 kcal
Fedt 25.30 g 16.75 g
Kulhydrat 97.24 g 64.39 g
Protein 4.89 g 3.24 g